Henrik Pontoppidan til Jørgen Bukdahl
24. maj 1925
en fin, skælvende Tone
24.5.25
Hr. Jørgen Bukdahl!
Jeg har flere Gange villet skrive til Dem for at takke Dem for, hvad De Tid til anden har sendt mig; men af forskellige Grunde blev det aldrig til noget. De må dog ikke tro, at det skyldtes Mangel på Interesse eller Sympati; Årsagerne var af anden Art. For nogen Tid siden læste jeg Deres Bog "Den sidste Frist"1, og også den Gang følte jeg Lyst til at skrive til Dem. Fortællingen indtog mig trods sin Kunstlethed. Den blev længe liggende i mit Sind som en fin, skælvende Tone; og endnu, 2 når jeg tænker tilbage på mit Indtryk, bliver det mere en Erindring om et Musikstykke end om et Digterværk. – Men det blev altså heller ikke den Gang til noget med at skrive. Jeg fik Sygdom i Huset, blev tilsidst også selv dårlig, og endnu er jeg ikke rask.
Deres Opfordring til at sende "Den ny Tid" et Bidrag til Tidsskriftets nordiske Nummer kan jeg derfor heller ikke efterkomme. De få Arbejdstimer, der i Øjeblikket forundes mig, må jeg anvende til andre Opgaver.
Venlig Hilsen fra
Deres heng.
H. Pontoppidan
