Henrik Pontoppidan til Jørgen Bukdahl
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 2. december 1924

særpræget Forfatterpersonlighed


2.12.24.
Overg. n. V. 15.

Hr. Jørgen Bukdahl!

Jeg har været meget optaget af Deres Bog1 og læst den med Grundighed; derfor kommer jeg så sent med min Tak. Jeg vidste kun lidt om Norges senere Digterkuld; om de yngste absolut intet. Garborg og Kinck, navnlig den sidste, var i Virkeligheden de eneste jeg rigtig kendte. Selv et Navn som Ragnhild Jølsen ser jeg nu for første Gang, – så De vil forstå, at jeg læste Deres Bog og særlig Afhandlingen om hende med store Øjne. Jeg mener forresten, at det vil gå Størsteparten af Deres danske Læsere på samme Måde. Der er næppe mange herhjemme, der veed, 2 at der stadig er en forbavsende Grøde i norsk Literatur; og De har gjort en god Gerning ved at vække vor Opmærksomhed herfor. At Bogen desuden giver et Billede af en ny særpræget dansk Forfatterpersonlighed – Dem selv altså – har dog for mit Vedkommende været det mest fængslende ved den. Jeg tilstår åbent, at også Deres Navn og Produktion hidtil var mig ubekendt. Jeg følger overhovedet altfor dårligt med i Literaturen, ikke på Grund af Ligegyldighed, men fordi vi for Tiden savner en pålidelig literær Kritik, der gør det muligt for En uden altfor mange Fejltagelser at orientere sig i de nye Bøgers Overflod og få fat i det værdifulde. Jeg er Dem da også virkelig taknemlig, fordi De har hjulpet mig til at finde Vej 3 til Dem; og jeg glæder mig til, at jeg i Julen skal få Tid til at stifte Bekendtskab med Deres egen digteriske Produktion.

Også for Deres venlige Brev takker jeg Dem. Det er mig altid en Glæde at mærke, at jeg ikke er helt glemt af de unge.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Bog: Norsk national Kunst. Litterære Essays, 1924, 358 s. tilbage