Henrik Pontoppidan til Marie Bregendahl
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 3. maj 1935

Nedgangen og Forfaldet


3.5.35.
Holmegårdsvej 2
Chl.

Kære Fru Bregendahl!

Måske husker De, at jeg på Grund af en Øjensygdom var længe om at læse 1st Bind af "Holger Hauge og hans Hustru". I Mellemtiden er det ikke blevet synderlig bedre med mit Syn, der så vidt muligt skal skånes både for Læsning og Skriveri. Jeg kommer derfor atter denne Gang drattende bag efter alle andre med min Tak og Lykønskning. Hvor må De føle Dem stolt og lykkelig efter Tilendebringelsen af dette store Værk, et Mindesmærke over en frodig√ Tid, som ikke er mere og foreløbig ikke vil komme igen. Det synes i hvert Fald, som om vor Landbostand uhjælpeligt skal glide tilbage til Fortidens Armods-Kår, igen skal blive den "usselige Bonde", der sukker – ikke under Grever og Baroners Ridefogedpisk – men under det Renteslaveri, som den selv har pålagt sig, eller rettere er bleven lokket ind i af vore Pengeinstitutter. De, som nu har rejst et Mausoleum for Opgangstiden, vil måske til Deres næste store Arbejde tage Emne fra Nedgangen og Forfaldet, som allerede kan spores. De – og De alene! – vil kunne skildre denne Tragedie, så den griber og maner.

Jeg ved kun lidt om, hvorledes denne sidste Del er bleven modtaget af Kritiken. Man 2 har jo indført den Uskik, at en Bog anmeldes i alle Landets Blade samme Dag den udkommer. Følgen er, at både Læsning og Anmeldelse bliver et uforsvarligt Jaskeri. En Bog som Deres burde være Tabu for Kritiken allermindst en Uge efter dens Udgivelse. Georg Brandes havde et morsomt Udtryk for den Slags ansvarsløst Hastværks-Anmelderi. Han talte√ om Kritikere, der "læste med Tommelfingren". Af dem bliver der vist stadig flere.

Altså – kort og godt, kære Fru Bregendahl, – hjærtelig Tak og gode Fremtidsønsker for Dem og Deres frugtbare Pen fra

Deres hengivne
H. Pontoppidan