Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
Sendt fra Gl. Kongevej 141-3. 9. november 1895

et sølle Pjok

9d Novb. 95 Gl. Kongevej 141-3

Kære Dr. Brandes!

Jeg har ventet så længe med at sige Dem Tak for Deres Bog1, fordi jeg samtidigt vilde sende Dem mit eget sidste Værk2; men nu får jeg i Dag at vide, at Trykkeriet har smølet med det, så der endnu vil gå en Ugestid, før det ser Dagens Lys. Så vil jeg da nu ikke opsætte længer at√ sende Dem en dyb Kompliment for Deres "Muhammed". Det er et stolt Værk, så rent og stort og stærkt i sine Linjer, – De har vel overhovedet aldrig gjort noget bedre. Dobbelt har det interesseret mig, fordi Emnet for 2 mig har en svag Lighed med det, jeg selv har puslet med i min nye Bog. Men – desværre! – min Helt er ingen Muhammed men et sølle Pjok og derved har jeg gjort mig det særlig vanskeligt at skabe nogen Interesse for ham. Men det måtte så være!

Jeg håber, at Deres "Muhammed" kommer frem på Scenen herhjemme. "Asgerd" fik jeg ikke set, da Stykket gik ud af Repertoiret, før jeg kom her til Byen. Mærkeligt nok siger Folk, der har set det, at det var første Akt, der føltes langtrukkent. Det kan jeg ikke forstå: Under Læsningen føltes 1ste Akt netop så dramatisk. Endnu efter snart et Års Forløb ser jeg hvert eneste Optrin fra denne Akt livagtigt for mig. Men sådan kan man altså tage fejl af det, der hedder "Scenens Krav", og som vistnok 3 er noget meget løjerligt noget.

Det ærgrer mig, at "Asgerd" fik en så krank Scenelykke, dobbelt fordi nogle skidte Farceløjer samtidigt trækker fuldt Hus, og tredobbelt, dersom Asgerd's Skæbne skulde kunne indvirke på Antagelsen af "Muhammed", der – derom kan der ikke tvivles – fra Begyndelsen til Enden er et brillant Scenestykke.

Som jeg jo ellers ser i "Politiken" har De for Tiden travlt med Efterårsliteraturen. Jeg kender foreløbigt så at sige Intet til den endnu, da jeg først for få Dage siden tog kom til Byen. Her har jeg truffet Lundegård, om hvem vi jo plejer at veksle et Par Ord. Han er her med sin Frue, en sund og fin og tilsyneladende meget elskværdig Dame, og jeg var meget glad ved at se ham igen. Af hans sidste Bog "Tannhäuser" er jeg – imod egen Forventning – en stor Beundrer. Der var i Begyndelsen af 4 Bogen en lille Scene efter en Begravelse, der syntes mig ypperlig. Lundegård har mange svage Sider som Forfatter; men i enhver af hans Bøger er der gærne et eller to Steder, der er af en √ gribende Virkning, at man glemmer alle Svaghederne.

Modtag nu både fra mig selv og min Kone en venlig Hilsen til Dem og Deres Familje. Kommer De dog aldrig mere her tilbage?

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Muhammed. Skuespil i 4 Akter, 1895. tilbage
[2] Dommens Dag. tilbage