Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
Sendt fra p.t. Gl. Kongevej 141. 12. juni 1894

Menneskenes Lumpenhed

p. t. Gl. Kongevej 141.
V.

Kære Dr. Brandes!

Det gjorde mig ondt, at jeg ikke fik hilst på Dem i Går hos Nansen1. Jeg havde glædet mig til at være sammen med Dem. I Stedet for Dem selv fik jeg Beretningen om det gemene Overfald, De havde været Genstand for, og som jeg nu i Dag læser nærmere om i Bladene. Gustav Esmanns Erklæring2 i de ferslewske Aviser er dog den frækkeste Slyngelstreg, jeg har oplevet. Forunderligt! Skønt man jo ingenlunde 2 er fremmed for Menneskenes Lumpenhed, bliver man dog bestandig overrasket, hver Gang man påny lærer den at kende. Jeg har aldrig haft videre Fidus til Esmanns Karakterrenhed. Men en sådan Gemenhed havde jeg dog aldrig tiltroet ham.

Modtag en varm Hilsen fra

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan

 
[1] hos Nansen: Edv. Brandes blev væk fra middagen hos Peter Nansen fordi han samme dag var blevet overfaldet af sin forfatterkollega Gustav Esmann på Helsingør Station da han sammen med sin kone var på vej hjem til sin sommerbolig fra indkøbstur til København. Esmann var jaloux over et formodet forhold mellem hans kone og Brandes, og det kom til kamp på paraplyer, og hele den københavnske presse kunne dagen efter underholde med begivenheden. Episoden fik voldsomme konsekvenser for Edv. Brandes der nedlagde sit folketingsmandat og i tre år bosatte sig i Norge med sin norskfødte hustru. tilbage
[2] Esmanns Erklæring i Nationaltidende 11.[sic!]6.1894:

Højstærede Hr. Redaktør!

Tillad mig gjennem Deres ærede Blad at bringe følgende til Offentlighedens Kundskab:

Jeg har i Dag paa Helsingør Jernbanestation tildelt Folkethingsmand, Dr. phil. Edvard Brandes en korporlig Revselse med en Hundepisk.

Grundene til denne min Optræden ere af særdeles privat Natur og vedrører forsaavidt ikke Publikum, men jeg nærer ingen Tvivl om, at enhver honnettænkende, som kjender Sammenhængen med mit Mellemværende med Dr. Brandes, vil indrømme, at jeg overfor denne Mand næppe havde anden alvorlig Udvei til at tugte og stemple hans Opførsel imod mig.

Jeg paatager mig derfor ogsaa med fuldkommen Ro ethvert Ansvar for min Handling.

Ærbødigst
Gustav Esmann
Kjøbenhavn, den 11. juni 1894

[Gengivet efter John Chr. Jørgensen: Gustav Esmann, 2016, Teatermuseet i Hofteatret/webtekst 27]

 tilbage