Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
Sendt fra Havreholm pr. Esrom. 1. juni 1888
Spøgelsesfrygt
Havreholm
pr. Esrom.
1st Juni 88.
Kjære Dr. Brandes!
De har vist ikke kunnet begribe, hvorfor jeg ikke for længst har takket Dem for Deres venlige Brev af 20d f. M. Men denne Gang har end ikke Jernbanehotellet1 kjendt mine jyske Smugkroer, og derfor har jeg først nu ved Hjemkomsten modtaget Deres Brev. Jeg føler mig naturligvis både hædret og smigret og (halvejs rig) på Grund af Fru Manns Tillid m.H.t. Oversættelse af "Spøgelser"2 og er Dem meget taknemlig for Deres Hjælp.
Hvad forøvrig denne min Spøgelsehistorie angår, så begynder jeg næsten at frygte for, at det hele ikke har været andet end en skjøn Drøm. Jeg kan nemlig vanskeligt tænke mig, at femten hundrede veludrustede Spøgelser3 sådan ganske sporløst kan forsvinde fra Jordens Overflade, ifald de virkelig nogensinde har existeret – og jeg har endnu 2 ikke set eller hørt noget til et eneste Exemplar.
Jeg tillader mig at benytte Lejligheden til at sende Dem nogle intime Oplysninger om Struensee og Caroline Mathilde, som jeg håber, De vil kunne benytte til Deres historiske Skuespil4. Jeg har fået det medfølgende Skrift for flere År siden af en gammel Nybodersmand5, der var født ikke mange År efter Struenses Henrettelse. Han svor på, at det egentlig var Majestætsforbrydelse at eje dette Skrift, og fremkom under uhyggelige Besværgelses-Gebærder med forskjellige forblommede Hentydninger til Måden, hvorpå han var kommen i Besiddelse af dette "enestående Dokument". Måske indeholder det ikke andet end gamle kjendte Sager, men mig har det moret.
Et andet interessant Værk, jeg (for nylig) har fået forærende, er Mormonernes Bibel6, som jeg i denne Tid ivrig studerer. Skulde De have Interesse af at stifte Bekjendtskab også med dette – efter min Velgjørers Ord – "enestående Dokument", skal jeg gjøre mig en Fornøjelse af at sende Dem det.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
