Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hjørlunde. 12. august 1884

mit Tarmsår

Hjørlunde.
Tirsdag. [12.8.1884]

Kjære Ven!

Mere end én Gang har jeg haft fat i Pennen for at opfylde dit berettigede Krav: at sende Manuskript betids. Men jeg har hverken kunnet eller måttet. Jeg skal holde mig så meget i Ro som muligt, drikker Mælk og spiser Franskbrød; dog går det nu jævnt fremad, skjønt jeg er mat af ved hver Stolegang at have måttet aflevere en halv Pægl Blod.

Det, jeg sender dig, er en Smule, jeg i Dag har sanket sammen, og som vel, om det skulde knibe, kan gå an til et Nummer, for dog at bringe en Fortsættelse. Alligevel skal, om ikke noget aldeles uforudset 2 møder mig, den Samtale, der følger umiddelbart efter, være hos dig Torsdag Morgen Klk 8¼. Ifald du tør vente derpå, tror jeg, det vil blive et godt Kapitel. At gjøre Fortællingen helt færdig har jeg ikke kunnet magte; men med næste Omgang skal den bestemt være sluttet.

Jeg håber nu, du tilgiver mit Tarmsår. Det kan ikke gøre for det, og jeg heller ikke.

Med venlig Hilsen

Din hengv.
Henrik P.