Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hjørlunde. 22. januar 1884
Pris på mine Evner
| [påtegnet:] Jan. 84 | Hjørlunde By. Tirsdag. [22.1.18841] |
Kjære Ven!
Jeg håber, du i Betragtning af min Kones Sygdom, som virkelig har vendt op og ned på Huset og naturligvis gjort mig i tungt Humør, men som nu dog heldigvis synes at være så godt som overstået, inden den alvorligere Begivenhed2, som forestår, fik lagt min Uro ind med, – at du i Betragtning af dette vil vente på mit Bidrag indtil Torsdag Morgen tidlig, allersenest. Du behøver ikke at frygte; det skal virkelig være der til den Tid. – For Resten bliver det kun meget lille, næppe mere end to Spalter, og måske ikke en Gang det. Exners Billede bliver naturligvis benyttet dertil.
Jeg venter, du vil sige en hel Del ondt om mig i denne Anledning. Og det må du også have Lov til. Du omtalte mig så smukt og hjærteligt i Søndags, at jeg efter det kan tåle en Del. Jeg har jo altid vidst, du satte Pris på mine Evner; men det gjorde mig dog på en egen Måde godt, at du så uforbeholdent udtalte det, og jeg kan ikke nok som sige dig Tak derfor.
Jeg fik i Går en Indbydelse fra Hegel til Middag på Fredag i Anledning af Drachmann's Afrejse til Udlandet. Ifald ikke Forholdene herhjemme stille sig derimod, håber jeg, vi træffes der.
2
Du må ikke undre dig over, at jeg ikke sender den Smule Bidrag med det samme, det havde naturligvis også været min Mening, men jeg kan i dette Øjeblik ikke komme over det, og jeg vilde gjerne gjøre det ligeså godt det er småt.
Med mine venligste Hilsner
Din hengv.
Henrik Pontoppidan.
