Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hjørlunde. Februar 1881 (1)
min store Ungdom
| Min Adresse for Tiden er: [1881 Febr]1 | Hjørlunde. |
| Henrik2
Pontoppidan Hjørlunde pr. Slangerup. |
Mandag |
Hr. Redaktør Borchsenius!
Det er den Velvillie, hvormed de modtog mig i Sommer, der gjør, at jeg atter tør ulejlige dem. Men da de muligen hverken kan erindre mig eller Velvillien, må jeg fortælle, at jeg – som den Gang var Soldat – indsendte til dem en lille skitseret Fortælling, betitlet: Kirkeskuden.
Denne Fortælling har jeg nu udarbejdet, og jeg tror, den i flere Henseender har vundet derved, navnlig hvad Luft og Motivering angår. Men også i Retning af Størrelsen, eller Tykkelsen – hvad man nu vil, så det kan blive en lille√ Bog på godt halvandet Hundrede Sider, – måske passende beskeden at begynde med! Jeg kan meget vel se, at min store Ungdom er præget ind i den på mange Måder, men på den anden Side synes jeg at have fået dét frem, jeg havde tænkt, og har derfor fået Lyst til at lade den se Dagens Lys.
Jeg kommer nu – det ser jeg nok – så lige bus ind på dem, undskyldende mig med deres Velvillie og min egen Uerfarenhed. Men jeg har ikke ringeste Ide om, hvorledes jeg skal bære mig ad med Forlægger etc., og hvad mere er: de var så venlig, at love mig deres gode Bistand, og jeg føler, jeg har den højligen behov. Idet jeg derfor stoler på, at de endnu vil anbefale mig til en Forlægger (måske Gyldendal – eller ligegyldig hvem), beder jeg dem om den Godhed, at ulejlige dem med et Par Linier til mig om, hvorledes jeg bør forholde mig.
med megen Agtelse
Henrik Pontoppidan.
