Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Snertinge. 25. oktober 1900

mig på Kost og Tæring

d. 25d Oktb. 1900. Snertinge.

Kære Bojesen!

Det var jo et prægtigt Brev1, De sendte mig. Og Penge ovenikøbet! – At Rødhætte arter sig så vel, er mig jo en stor Glæde, og jeg er Dem taknemlig for den Interesse, hvormed De har taget Dem af Barnet. Men allermest Tak for Tilbudet om at tage mig på Kost og Tæring i det kommende År. – Mulig får jeg dog ikke Brug for Deres Rundhåndethed, da jeg går om med Planer, som jeg ved Lejlighed skal tale med Dem om mundtlig.

Rart var det jo, om 2d Opl. af Rødhætte kunde komme, inden Bogen ovre i Jylland2 kommer på Markedet, hvilket sker midt i Novb, senest.

Venlige Hilsner

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Brev: kendes ikke. tilbage
[2] Bogen ovre i Jylland: Det ideale Hjem der udkom 11. dec. tilbage