Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Snertinge. 11. december 1899

frygtelig mange Penge inden Nytår


11 Decb. 99.
Snertinge.

Kære Bojesen!

Jeg takker for Tilsendelsen af "Juleroser", der synes mig pragtfuldere og indholdsrigere iår end nogensinde. Jeg havde ventet også√ at se "Lykke-Per" i den forløbne Uge; nu kommer den jo på Torsdag, forhåbentlig samtidig med "Blæksprutten", til hvilket Bløddyr jeg glæder mig meget; man kan nok trænge til lidt oplivende herude på Landet i denne Vinterkulde.

Idag har vi Snestorm. Ikke desmindre vil min Kone forsøge at trodse Elementerne og tage til København for de velsignede Juleindkøbs Skyld. Jeg selv holde mig hjemme, men jeg håber De vil modtage hende som min Repræsentant, da hun har lovet mig at søge også Dem for at brandskatte Dem. Når Julen nærmer sig, er en nidkær Husmoder lutter Guldtørst, intet er hende helligt, – jeg sender 2 Dem derfor dette Varsko. Forresten mener jeg jo også at have noget tilgode hos Dem, og frygtelig mange Penge skal jeg bruge inden Nytår. Jeg har i Årets Løb fået 4250 Kr hos Dem. Min Fortjeneste har (efter Forlagets egen Opgørelse) været 6840 Kr. Med et Afdrag på min Gæld af 2000 Kr.x) bliver der endda 590 Kr til mig. Men endda må jeg bede om at få lidt Forskud for det kommende År – så langt er jeg nede!

Foreløbigt beder jeg nu om, at min Kone må få de 590 Kr, afrundet måske til 600 Kr, og jeg medsender en Fuldmagt for hende til at kvittere for mig for det Tilfælde, at en sådan skulde ønskes. Tag nu lidt pænt imod hende; hun skælver ved Tanken om at skulle stedes for Deres milde Åsyn, men jeg har trøstet hende med, at det kun er Uvenner og Konkurrenter, De tilsmiler Død og Undergang.

Mange Hilsner fra Deres immer pengegriske [H.P.]

x) hvad De jo har godkendt som et passende Afdrag