Henrik Pontoppidan til Otto Benzon
Sendt fra Hillerød. 5. februar 1908
Pengene er kommen i en tom Kasse
Frederiksborg.
5te Febr. 1908.
Kære Hr. Otto Benzon!
Det blev altså mig, der først kom til at nyde godt af Deres kollegiale Gavmildhed. Jeg aner ikke, hvorvidt De bifalder dette Valg; men jeg har jo naturligvis ikke kunnet lade være med at sende Dem en venlig Tanke, og De vil i hvert Fald nok modtage min Tak. Jeg kan forsikre Dem, at Pengene er kommen i en tom Kasse og skal blive fornuftigt anvendte.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.