Henrik Pontoppidan til Herman Bang
Sendt fra Hillerød. 21. november 1903
urimelig Uvilje
Hillerød 21d Novb. 1903
Kære Herman Bang!
Modtag også min Lykønskning og Tak. Den beundrende Hyldest, der idag vil lyde op mod Dem allevegnefra, er så meget mere betydningsfuld, som den langsomt er aftvungen et forudindtaget, modvilligt Publikum. Det er det bedste Bevis på Deres snildrige Kunsts Magtfuldhed, at den har formået at overvinde selv den stærkeste Uvilje mod Deres Person. At en sådan urimelig Uvilje har eksisteret adskillige Steder, har De næppe kunnet undgå at mærke, – og den er da måske heller ikke helt uforklarlig. Med det i bedste Forstand kvindelige Drag i Deres åndelige Fysiognomi var De så grundforskellig fra det danske Idealmandfolk, der altid var af Slagterstatur. Selv hos dem, der bestandig har æret både Deres Kunst og Deres Karakter, tidt måske den sidste endnu 2 højere end den første, – selv hos dem risikerede De undertiden at vække Anstød. Nu hører De til vore laurbærkronede Mænd og ser kun begejstrede Venner og andagtsfulde Elever om Dem. Om andre femogtyve År vil Folket feste om Deres Statue.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
