Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 2. august 1940
Helt underlig føler jeg Ensomheden
2 Avg. 40. |
Holmegårdsvej 2. Chl. |
Kære Professor Vilh. Andersen!
Jo, min Fødselsdag tilbragte jeg ganske rigtigt i Rørvig sammen med den Del af Familjen, der med Grund føler sig særligt knyttet til dette Sted. Og alle håbede vi på, at vi i Tilfælde af skikkeligt Vejr skulde få den Glæde at se Dem dér den Dag. Det skulde nu ikke ske, men det var altså noget alvorligere end Vejrets Luner, der holdt Dem hjemme. En Muskelsprængning med påfølgende Betændelse lyder sandelig ikke hyggeligt. Men lykkeligvis er De jo nu på Bedringens Vej, og så får De nok snart Deres Bevægelsesfrihed tilbage trods de 75 År.
Som De vil se, er jeg nu kommen tilbage til Ordrup, fordrevet fra Rørvig af den efterårsagtige Blæst og Kulde, der for en Tid siden afløste Midsommervarmen deroppe. Helt underlig føler jeg Ensomheden her efter det lange Ophold i Famlijelivet under dets livligste og lykkeligste Former. Det var næsten Familjebegivenhederne, der i disse Uger optog mig mere end selve√ den store Verdensomvæltning, vi 2 for Tiden oplever. Således fik jeg bl. a. Meddelelse om to nye Oldebørns Ankomst, det ene i Horsens, det andet i Skanderborg, hvor Tove nu bor. Som Bedstemødre til de Nyfødte fyldte mine Døtre Rørvig med Jubel i den Anledning, og Slægtens Trivsel fryder naturligvis også mig.
Vil De være så god at bringe Deres Frue min ærbødige Tak for den venlige Hilsen, jeg modtog også fra hende i Deres Fødselsdagsbrev. Den kan måske give mig Lov til at håbe, at hun en Gang kan få Lyst til at gøre Dem Følgeskab på en Tur til Holmegårdsvej. Med mange gode Ønsker for Dem begge
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
