Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
14. oktober 1933

den hellige Ild i Rumpen

14.10.33.

Kære Vilh. Andersen!

Som De vist nok forstår, er det ikke af Magelighed eller med min gode Vilje, at jeg tilskriver Dem i liggende Stilling og med Blyant. Det er Skankerne, der fortsætter deres Strejke og til Tider helt nægter at gøre Tjeneste. Men en Hilsen må jeg have sendt Dem til Fødselsdagen i Overmorgen, da De går ind i det sidste År af Tredserne – "tresser af", som man sagde i gamle Dage. Udtrykket passer nu ikke på Dem, der er den mest lebendige Pensionist, 2 man kan tænke sig. Jeg ønsker for Dem, at De vedblivende må blive befriet for Alderens grimme Påmindelser og stadig – for at tale med Holberg og Dem selv – må kunne vedligeholde den "Ild i Rumpen", som måske mere end nogen anden er en hellig Ild.

Mine bedste Hilsner også til Fruen.

Deres hengivne
H. Pontoppidan