Henrik Pontoppidan til Anna Ancher
Sendt fra Hjørlunde By. 12. december 1883

Mængde af forvirrede Indtryk

Hjørlunde By
pr. Slangerup
Onsdag

Kjære Hr. og Fru Ancher!

Ifølge den Tilladelse, De gav mig i Sommer, sender jeg Dem hermed et Par Småfortællinger, som jeg – i al Beskedenhed – beder Dem modtage som Tak for den Venlighed, De viste mig under mit Ophold ovre hos Dem. Jeg vil sige det strax: jeg nærer ingen forfængelig Tro til, at vort Kjendskab til hinanden er videre dybt; ingenlunde. Den Kreds af Kunstnere, jeg i Sommer så uforvarende dumpede ned i, var mig – trods deres store Forekommenhed imod mig – dog så fremmede i Sind og Tankegang, at jeg uvilkårlig holdt mig tilbage. Men mellem den Mængde af forvirrede Indtryk, jeg bragte med mig hjem, var der et af Dem og Deres Hjem, som har haft sin Betydning for mig.

Det er for dette, jeg beder Dem modtage Tak. Det smelter for mig sammen med hele Deres Kunst, som jeg sætter så stor en Pris på, som jeg tror at forstå, og gjennem hvilken jeg har mit største Kjendskab til Dem.

Når der derfor hviler et så fortroligt Skjær over selve Dedicationen (at jeg har udeladt »Fru« og »Hr.«), da er dette ikke nogen Anmasselse; ikke nogen Påtvingen af 2 et Venskab, som De sandsynligvis ikke vilde vedkjende Dem; – det er slet og ret det Navn, De som Kunstnere har mellem Mand og Mand. Og da det er igjennem mit Kjendskab til Dem som sådanne, til Deres Kunst, at jeg overhovedet henter min Berettigelse til at yde Dem min Anerkjendelse, har jeg ikke villet forrykke dette ved at lægge det ned i en privatere, personligere Sfære.

Jeg håber – for min egen Skyld – at jeg ved Lejlighed atter må træffe sammen med Dem et eller andet Sted; herude hos os vilde De altid være hjærtelig velkommen. Men jeg kan forstå, at De foreløbig er bunden til den lille Fyr, som jeg rigtignok kun har set Næsen af (på Billedet på Juleudstillingen), men til hvilken jeg med det samme ønsker Dem til Lykke.

Endnu blot mine bedste Hilsner, både til Dem selv og til øvrige Bekjendte.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan

P.S. Den Kasse, jeg skulde sende til Hr. Mogensen, er – jeg blues ved at sige det – desværre ved en Forsømmelse endnu ikke afsendt. Jeg beder Dem meget undskylde det. Det skal nu ske, så snart som muligt.