Henrik Pontoppidan til Michael Ancher
Sendt fra Hillerød. 24. februar 1908

en Månedstid i København

Frederiksborg.
24d Febr. 1908

Kære Ancher!

Det er udmærket, at Ordningen af Stensætningen på Drachmanns Klit nu er fastslået og en Akkord allerede truffet. Kun forstår jeg ikke denne sidste, for det kan dog umuligt være Meningen, at du og Krøyer vil bære Udgifterne alene. Men nu ses vi forhåbenlig snart og kan tale nærmere om det.

Vi rejser om et Par Dage ind til Kbhvn for at blive der en Månedstid. Det er muligt, at vi bagefter gør et Besøg i Berlin. Men det er ikke rigtigt, hvad "Politiken" forleden meddelte, at vi forlader Frederiksborg for stedse. Før til Efteråret bliver det i hvert Fald ikke. 2 Der bliver da, som jeg håber, Lejlighed til at ses både i Kbhvn og Frederiksborg.

Jeg sendte idag Bøgerne afsted til de tre Skagens-Damer, der havde tilbudt at give mit Afkom1 Husly. Der skulde have været skrevet√ et Par Verslinjer i dem; men dertil fik jeg ikke Tid. Vi ligger jo i Opbrud, og jeg har for meget om Ørene.

Med Hilsner herfra til hele dit Hus

Din hengivne
Henrik Pontoppidan.

 
[1] Afkom: d.v.s. de omtalte bøger! tilbage