Lykke-Per - Forhistorien

I begyndelsen af 3. bind:

Per Sidenius, en fattig Præstesøn fra Jylland, er i Syttenaarsalderen kommen til København for at studere ved den polytekniske Skole og blive Ingeniør. Han indlogerer sig hos et Par gamle Nybodersfolk og tilbringer en Række stormfulde Ungdomsaar ved afvekslende at tumle med et stort, fantastisk Kanalprojekt og give sig hen i et sorgløst Liv med muntre Venner og letfærdige Kvinder, bl.a. en vis Fru Engelhardt. En kort Tid udfries han af sin stedse dybere Fattigdom derved, at en Hr. Neergaard i en Selvmords-Caprice testamenterer ham sine Efterladenskaber, hvad der igen har til Følge, at han kommer i Berøring med dennes Søster, en ældre, lidt forfalden Enkebaronesse, der fatter Godhed for ham. Samtidigt indføres han i Huset hos Philip Salomon, en hovedrig jødisk Købmand, hvis Datter, den smukke og livslystne Nanny, han dristig beslutter at vinde. Hun staar da ogsaa paa Nippet til at give ham sin Haand, da hendes ældre Halvsøster Jakobe, hvis sære og indesluttede Væsen fra Begyndelsen har virket afskrækkende paa ham, mere og mere fængsler hans Interesse og til – sidst halvt mod hans Vilje – vækker hans Attraa.

I begyndelsen af 4. bind:

Per Sidenius, en ung Ingeniør paa et Par og tyve Aar, har udarbejdet et kæmpemæssigt Kanalprojekt, for hvilket han forgæves har søgt at interessere Avtoriteterne. For da at henvende sig til Offentligheden skriver han en Bog, "Fremtidsstaten", om sine Ideer og faar den trykt med Bistand af en beundrende Ven. Denne er Søn af den hovedrige, jødiske Købmand Philip Salomon, i hvis Hus han imidlertid er bleven indført, og hvis Datter Jakobe han efter en kort Kamp vinder. Forsynet med Penge af den tilkommende Svigerfader staar han just i Begreb med at begive sig paa en to-aarig Udenlandsrejse, da han fra sit Hjem, en fattig jysk Præstegaard, modtager Meddelelse om, at hans Fader ligger for Døden. Pers Forhold til hans Familje har altid været daarligt og er i Aarenes Løb bleven endnu mere spændt, tilsidst ganske afbrudt. Efter nogen Vaklen rejser han derfor bort uden at have villet gense Faderen.

I begyndelsen af 5. bind:

Per Sidenius, en ung Ingeniør, har udarbejdet et kæmpemæssigt Kanalprojekt og konstrueret nogle Vind- og Bølgemotorer, hvorfor han forgæves har søgt at interessere Offentligheden. Han har bl. a. skrevet en Bog om sine Ideer og faaet den trykt ved Bistand af en beundrende Ven, Ivan. Denne er Stedsøn af en hovedrig jødisk Købmand Philip Salomon, i hvis Hus han imidlertid er bleven indført, og hvis Steddatter Jakobe han efter nogen Kamp vinder. Han har netop begivet sig ud paa en lang Studierejse til Udlandet og befinder sig i Berlin, da han fra sit Hjem, en jysk Præstegaard, modtager Meddelelse om, at hans Fader ligger for Døden. Hans Forhold til Hjemmet har altid, tildels paa Grund af hans irreligiøse Standpunkt, været daarligt, i mange Aar ganske afbrudt. Efter nogen Vaklen rejser han dog nu hjem. Indtrykkene fra Dødsnatten og Begravelsen vækker Anfægtelser hos ham; og under et Vinterophold i en lille ensomt liggende Bjergby, hvor han har slaaet sig ned for at følge et stort Strømreguleringsarbejde, er han tilsidst ved at synke hen i religiøse Grublerier, da hans Forlovede, der aner Sammenhængen, hemmeligt rejser ned til ham. Et ugelangt, ubundet Kærlighedsliv maner Dødens Skygger fra hans Vej. –

I begyndelsen af 6. bind:

Per Sidenius, en ung Ingeniør, Søn af fattige Præstefolk i Jylland, har bl. a. udarbejdet et stort Frihavns- og Kanalprojekt. Under en længere Studierejse i Udlandet har hans Ven og Svoger Ivan Salomon faaet den indflydelsesrige Overretssagfører Max Bernhardt til at tage sig af det; men ved et forberedende Møde af Interesserede, hvortil Per Sidenius er bleven kaldt hjem, stilles der den Fordring til ham, at han forliger sig med en vis Ingeniøroberst Bjerregrav, hvem han engang har fornærmet, og hvis Støtte man mener ikke at kunne undvære. Dette nægter Per; han vil overhovedet ikke finde sig i noget Formynderskab; og Max Bernhardt lader hermed den hele Sag falde. Bagefter fortryder Per tildels sin Overilelse og lover sig selv, at han alligevel vil søge Obersten. Men hans Sind er adspredt og uroligt. Han har i Rom truffet sin (ligeledes netop hjemvendte) Svigerinde Nanny, der var paa Bryllupsrejse; og den meget smukke Dame har ved et dristigt Koketteri søgt at hævne sig paa ham, fordi han i sin Tid har forsmaaet hende. Per har desuden i de samme Dage bragt i Erfaring, at hans Moder og Søskende, med hvem han lever paa en spændt Fod, efter hans Faders Død er flyttet der til Byen. Sent om Aftenen efter det forulykkede Møde hos Max Bernhardt drives han uimodstaaeligt gennem Gaderne hen foran det Hus, hvor Moderen boer. I nogen Tid staar han og stirrer op paa et oplyst Gardin, hvorover nu og da en Skygge bevæger sig, indtil han pludselig kommer til at skudre i Nattekulden.

Dagen efter skal der være stort Selskab hos Svigerfaderen, den hovedrige jødiske Købmand Philip Salomon, hvis Datter Jakobe, med hvem han i et Aarstid har været forlovet, hemmeligt har besøgt ham under hans Udenlandsrejse. –

I begyndelsen af bind 7:

Per Sidenius, en ung Ingeniør, forlovet med Jakobe (Datter af den hovedrige københavnske Grosserer Philip Salomon), efterstræbt af hendes Søster, den smukke Fru Nanny, – har konstrueret et stort, kombineret Kanal- og Frihavnsprojekt tilligemed nogle Vind- og Bølgemotorer, for hvilke Ideer han har søgt at interessere Offenligheden ved at udgive et lille Skrift om dem. Under en længere Studierejse i Udlandet har hans beundrende Ven og Svoger, Ivan, – støttet af Udtalelser af anerkendte Sagkyndige samt af hans Forhold til det salomonske Hus – skabt en vis Stemning for ham hos nogle københavnske Pengemænd og Spekulanter. Der er just ved hans Tilbagekomst bleven nogen Udsigt til at faa dannet et Interessentskab, da Per erfarer, at hans Moder, en gammel Præsteenke, er død. Hans Forhold til Hjemmet har altid – tildels paa Grund af hans irreligiøse Standpunkt – været daarligt, i lang Tid ganske afbrudt. Da han nu fra et Kafevindu bliver Vidne til, at Moderens Lig indskibes sammen med alskens Fragtgods for at overføres til Jylland, gør dette et saa stærkt Indtryk paa ham, at han, mens hans Søskende rejser landværts til Begravelsen, gaar ombord for at følge Kisten som en hemmelig Æresvagt paa Nattefarten over Kattegat. Paa Damperen om Natten gribes han – som et Par Gange tidligere under lignende Omstændigheder – af en stærk religiøs Stemning. Ved Daggry forlader han Skibet i Fjordmundingen og rejser ind i Landet for at besøge et Par ældre Herregaardsfruer, han har truffet paa sin Rejse, og som har fattet en – særlig for den enes Vedkommende – lidt mere end moderlig Kærlighed til ham. Iøvrig er det hans Hensigt at gifte sig med det første og – efter en kortere Bryllupsudflugt – at foretage en ny, for hans Fremtidsplaner betydningsfuld Udenlandsrejse, dennegang til Amerika.

I begyndelsen af bind 8:

Per Sidenius, en fattig ung Ingeniør uden Eksamen, har konstrueret et stort, kombineret Kanal- og Frihavnsprojekt tilligemed nogle Vind- og Bølgemotorer, for hvilke Ideer han har søgt at interessere Offenligheden ved at udgive et lille Skrift om dem. Imidlertid er han bleven indført hos den hovedrige jødiske Købmand Philip Salomon, hvis Datter Jakobe han efter en kort Kamp vinder. Paa Grundlag af dette Forhold skabes der en vis Stemning for hans Planer hos nogle Pengemænd og Spekulanter, og der er just ved hans Tilbagekomst fra en længere Studierejse i Udlandet nogen Udsigt til at faa dannet et Interessentskab til deres delvise Udførelse, da han modtager Efterretningen om sin Moders, en gammel Præsteenkes, Død. Hans Forhold til Hjemmet har, tildels paa Grund af hans irreligiøse Standpunkt, altid været daarligt, tilsidst ganske afbrudt; men – som et Par Gange før under lignende Omstændigheder – gribes han nu af en stærk religiøs Stemning, forlader pludselig København og rejser over til Jylland for at komme til Klarhed over sig selv hos et Par ældre Herregaardsfruer, som han har truffet paa sin Rejse, og som har fattet en varm Interesse for ham. Her stifter han Bekendtskab med en Pastor Blomberg, under hvis Paavirkning hans religiøse Trang yderligere vækkes samtidig med, at hans Hjerte drages mod Præstens unge Datter, Inger. Tilsidst bryder han med sin Forlovede og hendes Kres, og for at skaffe sig Adgang til et borgerligt, betrygget Erhverv og dermed Haab om engang at turde tilbyde Inger sin Haand beslutter han sig til at tage Landmaalereksamen. Paa Tilbagerejsen til København lægger han Vejen om ad sin Barndomsby for at indvie sit nye Liv med et Besøg ved sine Forældres Grave.