Dagbog

Jeg føler i Dag noget, der ligner Stolthed. Jeg har tilendebragt Gennemlæsningen af et tommetykt Værk, "Joppe" ved Navn, en Roman af E. Christiansen.

Der er sikkert nedlagt en paaskønnelsesværdig Flid i disse næsten fire hundrede tættrykte Sider. Alligevel kan jeg ikke tro, at Forfatteren vil faa nogen Fornøjelse af deres Udgivelse. Han mangler endnu næsten ganske Ævnen til st skildre, saa man ser, og til at fortælle, saa man oplever.

Det er ingen Skam for en ung Forfatter ikke at kunne skrive en Roman, og Einar Christiansen er ikke dømt, fordi denne Bog har slaaet fejl, Charles Dickens fraraadede bestandig unge Forfattere at give sig i Kast med store Bøger. "Dertil skal der ti Aars Øvelse"1. Forfatteren af "Joppe" synes imidlertid ikke at have næret ringeste Tvivl om sine Ævners Tilstrækkelighed. Der er absolut ingen jomfruelig Forsagthed eller Usikkerhed at spore i hans Bog. Han er aabenbart gaaet til Værket med den sikreste Tro paa, at netop saaledes skulde den Sag skæres.

Einar Christiansen har hidtil udgivet nogle underholdende Skuespil. Da det nu er en gammel Sætning, at Dramaet er den højeste Form for Digtekunst, har han sagtens ment, at med 5-6 Skuespil paa Bagen maatte det være en smal Sag at skrive en Roman.

Men dette er en Misforstaaelse.

Med en Smule Opfindsomhed og ved Hjælp af en halv Snes Vittigheder kan man tilnød lave et taabeligt'1 Drama, der, opført af dygtige Skuespillere, endog kan tage sig helt brillant ud paa en Scene, Arnesens "Et Rejseæventyr"2, der nylig er bleven udgivet, er lutter Vaas. Alligevel har Stykket jo været opført mangfoldige Gange og til stor Morskab.

I en Roman eller overhovedet i en Skildring i Fortælleform har man ganske anderledes Forfatteren for sig. Her kan han ikke knibe ud i Kulissen. Overalt, hvor hans Personer ikke samtaler, er han selv tilstede paa Scenen som agerende, og vi kan her faa det fulde Indtryk af hans Person.

Da hjælper ikke et Par raske Vittigheder. Her skal mere til for at underholde. Vi maa føle, at Forfatteren er en Mand, der ved mere end vi; der føler dybere og tænker klarere.

Men i "Joppe" fortælles der os intet, eller kun lidet, som ikke næsten ethvert Barn vidste i Forvejen. Og Stilen er en saadan, at man – om man ikke vidste det bedre – vilde være tilbøjelig til at tillægge en meget ung Dame Forfatterskabet. Fortællingen skrider frem i en ustandselig Strøm af Ord, der intet maler og intet rummer.

Dog – en Skikkelse vil bevares i Læserens Erindring. Det er Joppes Fader, Ole Kjærlund. Denne brave Person er Forfatterens Ejendom, tegnet med stor Frihed af en sikker Haand. Han vidner om, at Forfatteren blot denne Gang har grebet fejl, og at han har Ævner til ogsaa paa Romandigtningens Omraade at frembringe det udmærkede.

Urbanus.

 
[1] ti Aars Øvelse: Hvor kan HP have det citat fra? tilbage
[2] Et Rejseæventyr: Anton Ludvig Arnesen (1808-60) vaudeville fra 1837 opnåede i alt 117 opførelser på Det kgl. Teater. Det blev genoptaget den 13. dec. 1889 og var i den anledning blevet udgivet i bogform (ikke registreret i KBs REX). tilbage
['1] taabeligt: Skal der mon stå "taaleligt"? En original findes ikke ved hånden. FB. tilbage