Kasino

Kalifen paa Æventyr

For fuldt besat Hus, med Teatrets faste Stok in pleno, opførte Kasino iaftes Erik Bøghs gamle Æventyrkomedie Kalifen paa Æventyr1. Stykkets ganske pudsige Idé, dets ofte vittige Repliker, de smukke Sange og den flotte Iscenesættelse vakte Bifald hos det Søndagspublikum, hvis Smag Forfatteren altid har vidst at træffe paa et Haar.

Der findes i Kalifen paa Æventyr alt, hvad Madam Sørensen i Lille Strandstræde og Kanonér Valdemar Kaninstok med Kæreste fra Tulipangade med Billighed kan forlange paa én Aften og for en Krone. Der er baade godt Humør og Sentimentalitet, spændende Scener og letfærdig Ballet, Nutidsmennesker og gamle Arabere, Kasinomaskerade og Tivoli. Det er, hvad man kalder Smæk for Skillingen, – netop hvad Madam Sørensen kræver af den ophøjede Kunst.

Maaske har dog Erik Bøgh ved denne Lejlighed givet lidt for meget for Pengene. Han kunde vist have sparet Tivoli til en anden Gang. Der var ikke saa morsomt som paa Maskeraden, endda der i denne var indlagt et Intermezzo paa Vers, benævnet Nutids-Trolddom, som – skønt fremført af Sophus Neumann – faldt lidt flovt. Kun ét af Indfaldene her, Indførelsen af den gule Frue2 fra den franske Kunstudstilling, var morsomt. Det vakte ogsaa hos Publikum en Genklang, der bragte Huset til at ryste.

Kalifen spilledes af Hr. Stigaard, der maaske burde have understreget Figurens Komik lidt mere. Men han saa ypperlig ud, og i sidste Akts mere alvorsfulde Scener gjorde han fuldkommen Fyldest. Som Storvisiren anstrængte Hr. Pio sig efter Ævne, men han kan desværre ikke synge. Hr. Nathansen3 spillede baade Helten, den unge Jøde, og Rolf, den unge Kunstner med Bravour.

Men det var dog Dekorationerne og Balletten, der bandt4 Sejren til Huset. Især en Dans af Bakkantinder i anden Akt var af glimrende Virkning og vil sikkert alene være nok til i adskillige Aftner at fylde Huset nu, da Pigernes Jens5 igen har bragt dets Scene i det teaterbesøgende Publikums Erindring.

L.

 
[1] opført første gang 27.2.1857 på Kasino. tilbage
[2] den gule Frue: om Albert Besnards portrætmaleri af Mme R. Jourdain, der vakte sensation i sommeren 1888, se Pontoppidans anmeldelse af Amalie Skrams roman Lucie. tilbage
[3] Hr. Nathansen: formentlig skuespilleren Ludvig Michael Nathansen (1858-1907). tilbage
[4] bandt: således iflg. avisens sats – dog muligvis en trykfejl for vandt. tilbage
[5] Pigernes Jens: en "Kantonnements-Farce" med tekst af Peter Nansen til musik af Charles Kjerulf, opført på Kasino 1.1.1889. tilbage