Nyhedsbrev 96
SELSKABETS MØDEPROGRAM
Mandag 28. februar kl. 19:30
Marianne Stidsen
Kampen mellem det eksistentielle og det politiske hos Pontoppidan
Med nedslag i flere tekster. Marianne Stidsen er mag.art., tidl. lektor ved Instituttet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.
Mødet finder finder sted i Bethesda, Rømersgade 17, Kbhvn. K.
Onsdag 23. marts kl. 19:30
Birthe Rønn Hornbech
At være et frit menneske
Foredraget vil anlægge en teologisk-psykologisk vinkel på Pontoppidans forfatterskab og tage udgangspunkt i romanen Det forjættede Land. Birthe Rønn Hornbech er cand.jur. og tidligere integrations- og kirkeminister. Ansat i retsvæsenet fra 1971. Venstre-medlem af Folketinget 1984-87 og 1990-2007. Mange bidrag til blade og tidsskrifter og forfatter af bl.a. Fra krigsbarn til folkevalgt (2007).
Mødet finder sted i Bethesda, Rømersgade 17, Kbhvn. K.
Onsdag 20. april kl. 19:30
Holger K. Nielsen
Henrik Pontoppidan i politisk lys
Cand. mag. Holger K. Nielsen er tidl. udenrigsminister og skatteminister og tidl. partiformand for SF. Har bl.a. skrevet Erindringsglimt (2005).
Mødet finder sted i Bethesda, Rømersgade 17, Kbhvn. K.
Fredag 12.- søndag 14. august:
Sommermøde med hovedtema: Henrik Pontoppidans natursyn
på Tisvilde Højskole. Se programmet her.