Peter Nansen til Henrik Pontoppidan
14. marts 1897
Latterligheden hos mig
14 Marts 1897
Kære Pontoppidan!
Jeg føler Trang til at udtrykke min Glæde over, at De, hvem jeg beundrer saa højt, har gjort Dem til Journalist i "Politiken", hvor jeg virkede en Del Aar – efter beskeden Evne og, det indrømmer jeg, uden tilstrækkelig Ærbødighed for de ideelle Krav, hvilke byder en rettænkende Journalist at skaane Ven saa lidt som Fjende. Med nogen Undseelse bekender 2 jeg, at jeg f. Eks. ikke en eneste Gang i de 10 Aar, jeg daglig skrev i "Politiken", har sagt paa Tryk om Dem nogen af de smaa Ondskabsfuldheder1, hvormed man overfor Venner hævder sig som en ærlig Natur og en rank Personlighed.
Jeg bekender det med saameget større Skamfuldhed, som jeg nu har Dem at takke for den venskabelige Uforbeholdenhed, hvormed De i en af Deres første Artikler som "Politiken"s faste Medarbejder 3 afslører Latterligheden hos mig, da jeg forleden optraadte som indbudt Gæst2 i mit gamle Organ.
Jeg forstaar og skatter, kære Pontoppidan, den journalistiske og menneskelige Retsindighed, der har tvunget Deres Vid til saa betimelig en Tilrettevisning.
Deres hengivne
Peter Nansen.