Peter Nansen til Henrik Pontoppidan
14. marts 1897

Latterligheden hos mig

14 Marts 1897

Kære Pontoppidan!

Jeg føler Trang til at udtrykke min Glæde over, at De, hvem jeg beundrer saa højt, har gjort Dem til Journalist i "Politiken", hvor jeg virkede en Del Aar – efter beskeden Evne og, det indrømmer jeg, uden tilstrækkelig Ærbødighed for de ideelle Krav, hvilke byder en rettænkende Journalist at skaane Ven saa lidt som Fjende. Med nogen Undseelse bekender 2 jeg, at jeg f. Eks. ikke en eneste Gang i de 10 Aar, jeg daglig skrev i "Politiken", har sagt paa Tryk om Dem nogen af de smaa Ondskabsfuldheder1, hvormed man overfor Venner hævder sig som en ærlig Natur og en rank Personlighed.

Jeg bekender det med saameget større Skamfuldhed, som jeg nu har Dem at takke for den venskabelige Uforbeholdenhed, hvormed De i en af Deres første Artikler som "Politiken"s faste Medarbejder 3 afslører Latterligheden hos mig, da jeg forleden optraadte som indbudt Gæst2 i mit gamle Organ.

Jeg forstaar og skatter, kære Pontoppidan, den journalistiske og menneskelige Retsindighed, der har tvunget Deres Vid til saa betimelig en Tilrettevisning.

Deres hengivne
Peter Nansen.

 
[1] smaa Ondskabsfuldheder: PN kunne f.eks. tænke på følgende passus i et brev til Edv. Brandes af 19.10.1896 om Højsang:

Min Mening er, at P. i sin meget hæderlige ironiske Nidkærhed bliver en Smule fladbundet og spidsborgerlig. Og jeg begynder at faa en Fornemmelse af, at han skriver for meget. Det løber for glat for ham. Han gør en Bog over et Artikel- eller Novellette-Emne. Hans udmærkede Tilberedelses-Kunst koger en ikke meget nærende Selskabs-Suppe over en Pølsepind af en Vittighed.

tilbage
[2] indbudt Gæst: 11. marts havde Politiken trykt det danske manuskript til en Nansen-artikel i Neue Deutsche Rundschau. Heri står bl.a.:

… det Glædelige ved den stadig voksende Forbindelse mellem dansk og tysk Aandsliv, det er den sikre og stilfærdige Nedbryden, som derved sker af gammel Fordoms og gammelt Hads Mur mellem to beslægtede Nationer. Det er Muligheden, som derved skabes, for en Gang i gensidig Forstaaelse at regulere ogsaa de politiske Grænser uden Uret til nogen af Siderne.

tilbage