Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Hillerød. 2. januar 1922

hvad der end skal komme

Hillerød 2/1 - 1922

Kære Henrik Pontoppidan!

Tak for Brevet og for at De vil se os begge! Men Dagen i Morgen er ordnet saaledes, at jeg ved Tolvtiden skal ud og tale med Michaëlis og om Aftenen er vi inviteret til Hauch-Faustbøll (Vilh. Østergaards Svigersøn), saa jeg maa nok faa Lov at komme alene paa en Eftermiddagsvisit – Er De optaget paa den Tid, saa lad mig blot gaa forgæves; jeg kan da komme igen den følgende Dag, da vi vist nok bliver Natten over i Byen!

Hvad De skriver om Middelhavsrejsen glæder mig og opilner min Rejsefantasi meget – jeg har netop selv tænkt paa, at jeg vilde se at komme til Landene dernede og særlig Ægypten og Lilleasien! Saa kunde De hjælpe mig dertil tager jeg med Glæde derimod – Luksusdamperne skræmmer mig ikke, for en Mand, der ikke har levet sit Liv i Luksus, kan det jo maaske være baade interessant og lærerigt at komme den Side [af] Menneskenes Tilværelse paa nær Hold!

Ja det er et skrækkeligt Vejr, vi er kommen ind i – Det er, som de Elementer, der har raset og bragt Ulykker mellem Menneskene, nu ogsaa har revet sig løs i Naturen 2 og hærger og hjemsøger os der! Krigen rev mange Millioner Mennesker væk, Sygdommen, som fulgte efter, mange flere – det var ikke godt, om Naturens Kræfter nu ogsaa skulde rejse sig mod Skabningen "i Guds Billede" – Verdenskrigen har jo vist os, at de Hjemsøgelser, som vi troede hørte svundne Tiders Historie til, i fuldt Maal kan hænde paany i vore Dage – Jeg ved kun et, at man maa søge at være rede til at møde, hvad der saa end skal komme!

Paa Gensyn!

Deres hengivne
Harry Søiberg