Sophus Schandorph til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Asnières, Frankrig. 22. december 1888

Frøen og Oksen

90 bis Rue de Bécon Asnières (Seine)
22/12 88.
For Øjeblikket Café de la Paix,
Boulevard des Italiens Paris
Kl 12 Middag

Kjære Pontoppidan!

Tak for Dit Brev, som jeg modtog paa Sengen samtidig med en Chêque fra Reitzel, ledsaget af et Brev, hvori han underrettede mig om, at jeg trøstig turde flytte til Schweiz eller Heidelberg, naar Udstillingen kommer – jeg hader Udstillinger. Fanden skal tage mig, om jeg vender Næsen hjem, saa længe jeg kan bjerge mig en Bøf og et Glas Vin i Udlandet. Naar jeg undtager Naturen og nogle Venner er der Intet, som kalder paa mig hjemme.

Det er da en rædsom Skandale, at Du ikke har faaet det Anckerske Legat. Er det Dyr til Ploug endnu Distributor?

2 Tak skal I have, at I drikker vor Skaal hos de brave Winkel-Horns. Er Kredsen endnu den Samme? Eller er den ogsaa brudt og forandret?

Adressen1 underskrev jeg for Kammeratskabs Skyld. Høffding er min gamle Ven … det er endelig Hostrup ogsaa. Men vor gode O. Borchsenius har et Impresario-Talent til at demoralisere de Kunstnere, han engagerer, og siden han var Bjørnetrækker i Enegiftets Interesse2, er han bleven skumtosset. Naar et jævnt begavet Individ med gode, men meget begrænsede Kundskaber vil være grand justieur de la vie intellectuelle, bliver han jo latterlig, han vil være G. Brandes's jævnbyrdige Antagonist – Frøen og Oxen!

Han er saa naiv at sende mig sit Blad3 hver Gang han og N.J. Larsen har blandet Exkrementer i Haab om, at man skal tage det for en Omelette soufflée. Mon han tror at omvende mig til Kristendom og Tro paa, at man kan slaa Laas for de danske Pigers "nature", som man her kalder det kvindelige Lem eufemistisk. 3 Mon han ikke kan mere? Herre Gud han er jo kun 43 Aar eller saa. Jeg er 51, og jeg mærker intet Svind4.

Det morer mig at se de Unge muntre sig i "Ny Jord", som Frøerne i en Mosegrøft ved Vaartid. Kanske der kan komme Noget ud af Æggene … gode fede Frølaar, som jeg her spiser med Glæde med Vin-Eddike til.

Jeg er meget storsnudet, thi jeg har lige hævet 700 francs hos Rothschild. Ringere kan ikke gjøre det. Derfor gik jeg ind paa denne rædsom fine Café og sidder ved et Glas hvid Portvin, som koster 2 francs, og lader, som var jeg en engelsk Lord i Stedet for en dansk Lort.

Desværre blev min Kone syg i Nat; jeg véd bestemt, hvor længe slige Attaquer vare, saa vi kommer til at æde Jule-kalkun – Gaas bliver det næppe i vor Hytte – hun endda i sin Seng. … Hun lider saa meget, mit stakkels lille Skind! Og jeg er en Pjalt, naar jeg ser Folk eller Fæ lide.

4 Kunde jeg hævne mig paa den Gud, der har lagt dette Sygdomsaag paa hende, saa vilde jeg gjøre det som Vognmand Ole Gregersens Karl i Ringsted – da han havde været nær ved at dø af en Brystbetændelse, som han havde paadraget sig paa Diligencen, fordi hans Husbond ikke havde undt ham en Fodpose, pissede han samme Husbonds to Par Vandstøvler fulde, satte dem ud i Natten i Frostvejr og løb af Tjenesten.

Ser Du aldrig Brødrene Brandes? Kjender Du dem ikke, saa gjør deres Bekjendtskab. Det er dog to af vore bedste Mænd.

Tag nu min Hilsen, kjære Ven, Tak, fordi Du holder noget af

Din hengivne
Schandorph

 
[1] Adressen: den Hostrup-Høffdingske adresse, se HPs brev 17.12.1888. tilbage
[2] Bjørnetrækker …: Borchsenius støttede Bjørnson, der under sædelighedsfejden rejste Skandinavien rundt med foredraget "Engifte og Mangegifte". tilbage
[3] Blad: Morgenbladet, hvis hovedredaktør Borchsenius var fra 1887 til bladets ophør i 1892. tilbage
[4] Jeg er 51 …; Schandorph var 52 – han var født 8.5.1836 – men løj sig konsekvent et år yngre, se herom HPs brev 9.5.1897. tilbage