Valdemar Rørdam til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fuglebakken, Birkerød. 3. december 1918
Dannebrog over Dybbøl
Fuglebakken v. Birkerød 3/12 1918
Kære Henrik Pontoppidan!
Tak for Deres Brev1. De har med Deres Udtalelse2 om min Digtning gjort mig en uvurderlig Tjeneste. Jeg har strax ladet den gå videre til Gyldendal, der vil bruge den, som De har tilladt. Med Deres "Admiralsalut" kan jeg blæse alle de dumme Redaktører og Anmeldere en lang Marsj. Alle de andre 2 bliver rasende – ikke på Dem, men på mig, og det skal de have Lov til. – Pappegøjen passer Pontoppidansk i Ensemblet og siger morsomt hvad sandt er om Rørdam. Og hvis de store Slutningsord ikke stemmer med det jeg har nået, stemmer de dog med det jeg har stræbt efter. Jeg modtager derfor dem med, både Æresbevisningen og Hjælpen, uden at blive vigtig, med glad Taknemlighed og veed hvad de tilsammen betyder: Videre frem! –
Den Dame, der besørger Bogexpeditionen fra Forlaget, er ellers så 3 flink og pålidelig, at jeg fandt det rigtigst selv at påtage mig Skylden for [at] Deres Exemplar ikke var kommet afsted. Jeg mener bestemt, at jeg stående på Forlagskontoret har skrevet Deres Navn i No. 3 af de til dansk Adresse bestemte Exemplarer, og det er jo muligt, at Pakken ad en eller anden Omvej vil nå Dem, eller nu har nået Dem. Men det er også muligt, at jeg har streget Deres Navn på min Liste i den falske Tro, at jeg havde skrevet det i Bogen. I hvertfald følger den her; har De en bestemt Stil for Indbinding af 4 Deres Bøger, må jeg bede Dem undskylde at dette er et indbundet Exemplar; jeg har ikke andre liggende. Hvorledes Samlingen egentlig tager sig ud, veed jeg ikke, da jeg endnu ikke har haft Tid til at se den igennem, og ikke engang selv har kunnet læse Korrektur. Jeg begyndte dermed, men måtte lade en 5–6 Ark, allerede omtrykte, trykke om, da det viste sig, at de vrimlede af Fejl. Jeg har længe været så dybt overanstrengt, at jeg var ude af Stand til at opfatte korrekturmæssigt. Nu 5 ser jeg til min Ærgelse, at O.C. Molbech, som har læst Korrekturen (en skarp, original og modig Mand, hvem jeg sætter stor Pris på, dertil en yderst omhyggelig Arbejder) også har været for medtaget til at gennemføre det nøjagtigt; der er, har jeg set, flere slemme Trykfejl – desværre.
Jeg vilde ønske, De boede her i Nærheden – bl.a. fordi her har den spanske3 spansket af, og været forholdsvis fredelig. Sørgeligt, at så mange unge Kræfter skal slåes ned! Og dog, vi ældre vil jo også gerne leve en Stund endnu, have 6 vort Arbejde rundet af, og se endnu en Akt eller to af Verdensdramaet. Måske det var bedst at bryde op i Mellemakten; et stort Højdepunkt er nået – hvad de næste endnu langt dybere Omvæltninger fører til, kan ingen vide. Men alligevel! Vi har jo hver sin lille Hassan. Og jeg håber nu, at jeg får Lykke til at være med den Dag Dannebrog hejses over Dybbøl – helst også Dannevirke.Deres taknemligt hengivne
Valdemar Rørdam.
