L.A. Ring til Johanne Wilde
Sendt fra Ladby Teglværk. 8. august 1892

Tørvetriller nok

Ladby Teglværk pr Næstved
den 8/8 92

Kære Frue!

Jeg takker Dem for Deres Brev som jeg modtog igaar og jeg vil kun paa Deres Spørgsmaal hvor jeg vil tilbringer min Fødselsdag1 svare Dem at jeg skal nu til at være flittig og kan jeg ikke være det paa Mandag bliver jeg sagtens ikke i det bedste Humør saa jeg har tænkt mig at tilbringe den Dag i mit eget Selskab enten 2 ved mit Arbeide eller ogsaa med daarligt Humør begge deele passer det sig bedst at blive borte med jeg kan være keedelig og Tørvetriller nok iforveien.

Som De seer af Overskriften har jeg nu skiftet Opholdsted her er en Overflødighed af Motiver2 Mænd som Stryger Steen og triller Leer og Koner der klapper3 stabler og vender Steen Rør og Gud veed hvad saa er de saa deilig oversmurte med Leer fra øverst til nederst saa De kan nok 3 forstaa at her er noget for mig at tage fat paa jeg veed bare ikke hvor jeg skal begynde men det giver sig nok. Jeg skal nu igjen ud at see lidt paa det saa De maa nøies med disse faa Ord for denne gang.

Levvel

Hilsen til Familien

Deres hengv
L.A. Ring

 
[1] Fødselsdag: 15. august. tilbage
[2] Motiver: "Teglværksarbejdere". Ladby Teglværk. (Efter den lille Gentagelse). 1892. Se Hertz 269. tilbage
[3] klapper: ved fremstilling af specielt formede sten (klapsten) skal træformen med leret bankes (klappes) mod et hårdt underlag. tilbage