L.A. Ring til Johanne Wilde
Sendt fra [Næstved]. 21. maj 1891

godt Veir vil sige graaveir

Torsdag [21.5.18911]

Kære Frue!

Igaar var her Marked her i Byen jeg havde laant et Fotografisk Aparat af Kehler hvormed jeg Fotograferede adskillige Ting det vil sige Mennesker om jeg har faaet noget paa Pladerne veed jeg ikke ennu da Fotografen ennu ikke har fremkalldt dem dette bare for at sige Dem hvorfor jeg ikke skrev igaar.

Jeg er meget glad over at jeg fik været i København i Pintsen og jeg takker Dem og alle paa Helenevei for den venlige Modtagelse og for 2 Dagene jeg tilbragte sammen med Dem, det glæder mig at De nu maa antages at være over det værste jeg synes da ialtfald at Wilde havde det meget bedre da jeg reiste en da jeg kom jeg vil haabe det maa blive ved at gaa fremad saa han snart kan blive fulstændig rask igjen jeg faaer vel nok lidt at høre om hvordan det gaar?

Idag har jeg havt Model jeg skal nu igjen male en Kone med et Barn paa Armen2 jeg vil haabe at jeg slipper bedre fra det end forige gang men De skulde see Konen hun er storartet et rent Pragtexemplar 3 dog ikke videre skøn og enskønt hun har pyntet sig er hun heller ikke videre fin til Daglig seer hun ganske forskrækkelig ud men Karakteristisk er hun jeg haaber De skal faa hende at see paa Billedet. Idag fik jeg kun smurt nogle Farver op og tegnet lidt saa blev der Solskin og jeg maatte holde op men jeg haaber imorgen det bliver godt Veir det vil sige graaveir saa jeg kan male igjen De maa tilgive mig jeg veed nok at De vil have Solskin men jeg bryder mig heller ikke om graaveir hele Dagen kun lidt om Formidagen saa kan dog maaske vore 4 Ønsker mødes og forresten troer jeg ifald vore Ønsker havde noget at sige saa vilde jeg strags frafalde mit til fordeel for Dem. I Eftermiddag har jeg malet et lille Landskab færdig det blev√ vist ikke saa galt.

Ja det er nok omtrent hvad jeg har at fortælle og vil saa til Slutning sende en hjertelig Hilsen og Tak for sidst til Wilde og Drengene som jeg ikke fik sagt Farvel til og Ellen min allerbedste Veninde jeg kunde desvære slet ikke see hende eller nogen i Vinduet da jeg gik til Banen men hørte Dem banke paa Ruden.

Tilsidst en hjertelig hilsen til Dem selv fra Deres

hengv L.A. Ring

 
[1] jf. billedet af konen med barn på armen som dateres til 1891, og oplysningen om pinserejsen til København; pinsedag var 17.5.1891. tilbage
[2] Kone med et Barn paa Armen: formentlig "Landevejen gennem Lille Næstved". 1891. Se Hertz 243, hvor der tilføjes i parentes: "Efter Gentagelse til Kunstforeningens Arkiv". tilbage