L.A. Ring til Johanne Wilde
Sendt fra Mogenstrup. 31. oktober 1889

tilbringe Dage i Deres Nærhed

Mogenstrup Torsdag
31/10 [1889]

Kjære Fru Wilde!

Nu har jeg i mange Dage villet skrive Dem til uden at det er blevet til noget og i Søndags havde jeg skrevet men da jeg saa Deres Brevkort holdt jeg Brevet tilbage og siden har det været saa godt Veir saa jeg ikke har synes kunnet lade være at gaa ud og Arbeide Idag er det foresten ogsaa udmærket ganske stille og Taaget Veir√ men nu maa jeg see og faa skrevet jeg har dog aligevel ingen ro før. De skal have Tak for Deres venlige Brev og Brevkort det er min største glæde hvergang jeg hører lidt om hvorledes det gaar paa Helenevei jeg tænker saa paa om Ellen nu skulde være rask og paa hvad De foretager Dem 2 om De sidder ved Væven eller ved Klaveret og jeg faaer Tidt en umaadelig Lyst til at tage ind og tilbringe et par Dage i Deres Nærhed jeg har tilbragt saa mange hyggelige Timer derude og mødt saa meget Venskab og Godhed hos Dem og Deres Mand at jeg næsten aldrig vil kunne være Taknemmelig nok.

Det glæder mig at høre at Ellen nu er bedre jeg haaber de baade hun og Wilde√ maa være helt raske til jeg kommer ind som jeg tænker ikke varer saa meget længer, jeg har Arbeidet meget flittigt og det begynder ogsaa nu at hjælpe med at faa Billederne færdige jeg har nu for 3die gang malet om paa det Billede med Kirkelaagen1 nu har jeg ladet alt Løvet blæse væk og jeg troer at det nu har hjulpet godt paa det saa har jeg malet et lille Aftenbillede som jeg er ret godt 3 fornøiet med og i de sidste Dage har jeg malet paa√ et Landskab med vid Udsigt men det kniber med Forgrunden som er Toppen af en granskov den har jeg været ilav med 2 gange og jeg er ikke kommet det ret meget nærmere enu saa har jeg et lille Billede af en Husmandsfamilie2 som spiser Frokost det blev jeg færdig med i Mandags og jeg troer nok at det er bedre en nogen af de andre Interiører som jeg havde med ind før. Hertz beholt saa det Billede som De synes best om og det andet har Christensen3 faaet jeg fik Pengene igaar det vil sige 75 Kr da han ikke beholder Studiet fra Hornbæk. Igaar fik jeg Brev fra Clausen4 om jeg vilde sælge det Billede fra Jylland5 med Søen og Lyngbakkerne for 250 Kr det skulde være til et 4 et Sølvbryllup jeg har Svaret ja det er maaske nok for lidt men det er aligevel bedre at tage Pengene naar de er til at faa og der er Mulighed for at jeg faar mere for det.

Om jeg kommer med til Mortensgaas ved jeg ikke enu men jeg tænker det nok Det glæder mig at De er tilfreds med Æblerne de er ikke fra Kroens Have (dem kommer jeg selv med), men fra det Hus hvor jeg har malet jeg fik et Æble engang imellem og jeg syntes de var saa store og gode at jeg ikke kunde lade være at faa nogen af dem. Nu Deres Svenske Væverske er kommet har De vel frygtelig travlt og der er vel ikke meget haab om at jeg faar noget at høre fra Dem nu i denne Tid.

Venlig hilsen til alle Vennerne Venner paa Helenevei fra Ellen til Dem selv fra Deres hengivne

L.A. Ring

 
[1] Billede med Kirkelaagen: "Kirkegængere foran Kirkegaardslaagen i Mogenstrup" (Mogenstrup, 1889). Hertz 231. tilbage
[2] Billede af en Husmandsfamilie: "En Husmandsfamilie, der spiser Frokost" (Mogenstrup, 1889). Hertz 229. tilbage
[3] Christensen: H. Chr. Christensen, kontorchef, kunstsamler og kunsthistoriker, offentliggjorde i 1910 Fortegnelse over Malerier og Studier af L.A. Ring i Aarene 1880-1910. tilbage
[4] Clausen: formentlig Rings ven maleren Christian Clausen (1862-1911); i Taarnet, 1916 (6. opl. 1923, s. 20), fortæller Johs. Jørgensen at han traf denne gennem HP. tilbage
[5] Billede fra Jylland: se brev 11.7.1888. tilbage