L.A. Ring til Johanne Wilde
Sendt fra Vinding. 11. juli 1888
Tanken om Dem
Vinding den 11 Juli 88
Kjære Fru Wilde!
Tak for Deres Brev, det kom som en Solstraale i alt dette Regnveir. Jeg begynder næsten at tvivle paa at Solen og Sommeren, som De mener, vil komme, for Regn og Blæst det er det hver Dag men: Solskin og Sommer nei. Her er foresten ogsaa smukt som det er, naar det bare var til at male ude i. Det har kun været godt Veir en Dag men da Arbeidede jeg ogsaa 8 Timer. Idag har jeg været ude at male Forgrunden paa det jeg begynte paa den Dag og til min store Forbavselse opdager jeg nu at Billedet1 er omtrent færdig, det er nogle Lyngbakker i forgrunden, en lille Sø og Græstrup i bagrunden. 2 Igaar Eftermidags kom Peter og spurgte om vi skulde gaa til Velling Gavl2 han mente nok det blev godt Veir til Aften, vi travede saa afsted derud, forbi Bryrup Fattiggaard3, hvor vi var inde, og saa videre ud til en Vandmølle hvor vi ogsaa var inde at see√, den var meget morsom, der var Savværk, og Smedeværksted, den store Hammer gik med Vandkraft, der fik vi saa Underetning om den nærmeste Vei til Velling Gavl. Regnet havde det af og til hele Veien nu saa det ud til at det rigtig skulde tage fat, men da vi naaede op til Udsigten hvor storartet en et Syn var det saa ikke den store Slette udbredt for vore Fødder dybt nede og hist og her et Hus, lidt Lyng, Skov, og Marker med bare Sandpletter og grønt og langt borte alt forsvindende i Regntaage med lyse Skyer forneden og mørkere drivende fra 3 Vest indover og der tilsidst indhyllede det hele i en tung blygraa Taage jeg kan desværre ikke beskrive det hvor storartet det var, men det gjorde et mægtigt intryk paa mig, det var en Stemning jeg aldrig har set magen til.
Da jeg modtog Deres Brev havde jeg været i Bræstrup4, men jeg skal med glæde tage derover en gang til og bringe den syge Pige og de forskellige Steder Deres hilsen. Jeg kørte med min Vært og et par andre Mænd som havde Ærinde derover og gik saa en Tur ind gjennem Byen til 2 Høie hvorfra jeg kunde see ned til Kirken og Søen5 saa vente jeg om og gik forbi Deres gamle Hjem, op til Skoven, der laa et par store Trær fældede og en Mur var sat op tværs over Haven 4 a 5 Alen fra Huset. Jeg tænkte paa hvordan Deres Minder maaske havde knyttet sig til disse Trær til Haven som nu ikke hører til Huset√ mer Saadan gaar det i Livet vi gaar her og 4 freder om Minder af Steder vi har levet og Personer vi har faaet kjære og saa kommer der andre som rydder Træerne op med rode og udsletter sporene for selv at skabe sig nye Minder. Paa Veien op ad Skoven til var det ogsaa Mindet eller Tanken om Dem som beskæftigede mig her maatte De have gaaet mange gange jeg var lige ved at tro jeg kunde møde Dem men nei De er jo i Kjøbenhavn og jeg i Jylland saa det varer nok længe før jeg møder Dem. Da jeg kom ned i Kroen igjen traf jeg sammen med nogle Bræstrupianere det lader til her drikkes godt jeg skal ialtfald ikke oftere komme i deres Nærhed som var der den Dag. L. K.6 var slet ikke med.
Peter beder mig hilse og takke for den Hilsen han fik i Deres Brev. Med Tak for Deres kjærlige Hilsen fra alle Vennerne paa Helenevei7 beder jeg modtage en ligesaa varm hilsen igjen. Deres hengivne
L.A. Ring
