Frederik Poulsen til Henrik Pontoppidan
23. juli 1937

blomstrede op i Aftenens Løb

d. 23 Juli 1937.

Kære Dr. Henrik Pontoppidan!

Min hjerteligste Lykønskning til 80 Aars Dagen og min Tak for mange hyggelige og lærerige Timer i Samtale gennem de sidste 30 Aar. Jeg husker endnu for 30 Aar siden, da vi var en Flok af gæve Unge, der gerne vilde have festet med Dem som Midtpunkt paa Deres 50 Aars Fødselsdag og takket Dem for den netop tilendebragte 2 Lykkeper, men De var ikke villig, hvad der vist egentlig var Synd, thi det var netop Ungdommen, der vilde have hyldet Dem, og ikke den Kreds af sammenspiste Spidser og Spidsborgere, der møder op ved den Slags Lejligheder. 60-Aarsdagen husker jeg ikke, men 70-Aarsdagen saa meget mere med det skønne Samvær i Svendborg, hvor De ligefrem blomstrede op i Aftenens Løb, 3 ikke mindst da Vilhelm Andersen og jeg kom op at nappes om Poul Møller og V.A. for første og sidste Gang blev virkelig grov imod mig. Siden har han og jeg svunget et godt Bæger sammen i det evige Rom.

Jeg vilde gerne selv være kommet til Rørvig, men forstaar jo nok, at nu trænger De til en helt fredelig Dag mellem Deres Nærmeste.

Jeg kom d. 3 Juni hjem fra 4 en Orientrejse, der strakte sig over 110 Dage og førte mig helt over til Bagdad. Med et utroligt rigt videnskabeligt Stof er jeg vendt hjem, og ét og andet om de moderne Forhold i Ægypten, Irak, Syrien og Tyrkiet har jeg jo ogsaa lært.

Hils Deres Døttre og Svigersønner og modtag selv endnu en Gang alle gode Ønsker og de hjerteligste Hilsener fra

Deres hengivne
Frederik Poulsen