Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 27. juli 1870
Henrik er hos Pastor Holten
| [MPs tilskrift øverst:] 1870 | Onsdag. [27.7.18701] |
Min kjære Morten.
Tak for Dit Brev igaar; vi glæde os over, at Du har det godt i Kjøbenhavn og at Du har Helsingøer i Nærheden til at slukke Længselens Brand, naar den lader sig føle i Eensomheden. Jeg skrev igaar til Onkel og lod det Spørgsmaal falde tilsidst, om han ikke kom og hentede Inger og bragte os Morten hjem. Jeg vil ikke have dette Spørgsmaal misforstaaet; thi det bør ganske beroe paa Din frie Bestemmelse, saalænge Du forbliver under Vaaben2 og naar Du føler Opfordring til at komme til Randers. Det lader jo paa Dit Brev, at Eders Skole voxer i Stedet for at tage af eller tænke paa at drage sig ind; og jeg kan i det 2 Hele ikke faae nogen Dom over Eders Stilling.
Hvad Stillingen i det Hele og Store angaaer, da er jeg mere og mere tilfreds med den. De himmelhøie Tanker og Veie med Folkene aabenbares først bagefter og maae sees bagfra: nu synes det mig en Lykke, at det lette og letbevægelige franske Folk hidtil er drevet til at samle sig, at komme til Eftertanke, medens det hovmodige Tydskland, som byggede paa den brutale og kolossale Magt, er bedraget i Beregningen om: at slaae det lette Frankrig til Jorden i en Hast. Havde det tydske Hovmod ikke været blindt, havde det 3 ladet den letsindige Franskmand gaae frem med skingrende Seirsrus ind i Tydskernes Leir og i deres Masser, da var den franske Armee mulig været knust af Overvægten paa eengang: nu kunde Hovmodet ikke styre sig, men det har uden Tvivl styrtet sig i en Faldgrube, som det næppe kommer op ad uden ydmyg krybende op. Det lader til, at det franske Blod nu er nede under Kogepunktet, at det staaer i den rolige, varme Temperatur. Rolig samler Folket og Hæren sig: rolig udfolder det nok efterhaanden sin Magt baade tilands og tilvands; og allerede i dette Øjeblik seer det ud for mig, som om 4 Tydskland i sine Indvolde lider langt større skjulte Nederlag end de Franske i det Aabenlyse. Mavekræft ødelægger det hele Legeme sikkert indenfra; Lemlæstelse og Tabet af nogle Fingre og Tæer kan heles og Legemet baade gaae frem og arbeide paany. I Tilfælde af en Tingenes Gang og Vandring efter mit Bestik staaer vore Sager godt; og selv om Tydskland slipper bedre fra det, end vi unde det, troer jeg dog, at Nordslesvig, incl. Dyppel og Als, vil falde os til ved en europæisk Dom og Ordning. – Jeg har sagt Knud, at han er en Slubbert til at skrive. Erik gaaer stille mellem os. Henrik er hos Pastor Holten3. Hans kom igaar. Djørups Børn reise nok paa Løverdag. Gudsfred.
Fader.
