Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 28. februar 1870
et Aars Arbeiden i Hjemmet
[MPs tilskrift øverst til venstre:] Angående min plan at være hjemme et år. 1870
Fastel. Mandag.
Form. [28.2.1870]
Min kjære Morten.
Din Tanke – kat' exochen1 – faldt ved Moder som ved mig uden at vore Hjerter gjorde Indsigelse i Øjeblikket; vi have siden sovet paa den, som det sømmer sig med Tanker af den Slags, naar der er Tid at lade dem ligge hen i Hjertet for at udfolde og klare sig for Forstanden; thi Spørgsmaalet, som kræver Svar og Afgjørelse, er jo baade et Hjerte- og Forstands Anliggende. Ligesom Du nu skriver, at Tanken har været baaren af Dig i længere Tid, saa at den vel fra Din Side er klaret fra begge Sider, inden den kom for Lyset – saa er jeg nu ogsaa glad ved at kunne svare Dig samtykkende baade fra vore Hjerters og vore Overveielsers 2 Side. Tanken er jo heller ikke splinterny for mig; ja, mindes jeg vel, udtalte jeg den ogsaa for Dig i Julen i en forbigaaende Lethed, vel baade fordi jeg selv slet ikke for Alvor havde tænkt derpaa og fordi jeg fra Din Side ikke kunde vide, hvorvidt Du virkelig for Alvor kunde og vilde gaae ind paa et Aars Arbeiden i Hjemmet for det Maal, der ligger for Dig som Dit Livs nærmeste og afgjørende for dets senere Maal og Meed. Men vil Gud, at jeg lever og Du lever, og kan Du glæde Dig til at leve og arbeide hos og med mig til Befordring af Livet og Lyset i det evige Livs Ord og det Rige, som ikke er af denne Verden – saa kan jeg svare, at mig skal dette Samliv og denne 3 Samvirken være en stor Glæde og Opmuntring, ligesom hele Præstegaarden, der ved Knuds2 Bortgang med Eder ældre To vilde følt sig forladt af de oplivende, friske Kræfter "ovenfra", vil med Fryd fra Dig komme ned i hans Sted og hjælpe til at holde Ungdoms Livet oppe hos os Gamle – i det Samme Du hjælper det frem og leder det i Spor for de Smaa. Hvad Dine Studier angaae, da kan jeg udtale det som en stor Vinding for disse; idet jeg forudsætter, at Du flittig benytter Universitetet og Forelæsninger til Sommer, klarer Din hebraisk Prøve med Ære og kommer hjem med et klart Overblik over Studiets Omfang og en Prøvelse og Øvelse i at omgaaes med de forskjellige Discipliner. Jeg tvivler saa slet ikke om, at Du i dette 4 paagjældende Aar til 1871 Sommer maa kunne lægge Din Exegese in pleno og Din Kirkehistorie fra Haanden ved Siden af at faa Synet klart paa Dogmatik og Moral og begges indbyrdes Forhold og Forberedelse.
Med disse foreløbige Udtalelser stille vi da Sagen i Gudfaders Haand. Vil han, da er det jo mit Ønske som min Trang i Mai at reise Øster efter med Moder3, og naar vi over Fyen naae Kjøbenhavn og finde Alt uforandret, da kunne vi slaae Hovedet paa Sømmet. Værst er det med det Moltkeske Legat, som gaaer Dig af Hænde, hvis I ikke enes om at gaae til Moltke, forklare ham Sammenhængen med de 3 Brødre og bede ham skrive Dig bag Øret, naar Erik4 gaaer af som Candidat og Fader faaer 2 paany at holde ved Universitetet foruden 4 yngre Brødre i Skolen her. Dette Besøg hos M. beder jeg Eder endelig ikke forsømme i Løbet af Foraaret.
| 5 | Fastel. Mandag Efterm. |
Dit Brev til Knud kom nys med Middagsposten. Kampmann5 har spiist med os og vi drak Eders Skaal i en af de smaa ½ Flasker. Kampmann refererede om sit og Maries Gammelmands-Bal i Harmonien; Knud gjorde Rede for sit og Magrethes Unge-Bal paa Latinskolen. Begge Parter havde moret sig godt; Marie var næsten eneste unge og ugifte Dame paa Klubben, men hun havde dog maaskee just derfor været i Vælten hos alle de gamle Herrer og Fruer, som dandsede efter Dineen, saa de svedte. Knud og Magrethe havde jo været sammen med alle deres unge Venner.
Ret snart kommer "Admiralen" kjørende i det gamle Optog6; 6 vi faar ham jo først her Kl. 4 omtrent: – de smaa Drenge gik efter Bordet over til Jakobsens for at slaae Katten af Tønden. Iaften tænke vi altsaa paa Eder i Studen[ter]foreningen til Løier. – Moder er saa lykkelig rask; nu ogsaa alle Børnene. Lis7 begynder nu at sige flere Ord sammen. – Knud vil nok skrive i Ugens Løb. Hils den kjære Erik. Hils paa 3die Sal. Hils mine Venner Jespersen8, præ ceteris Jesper theologus9. Og saa skal jeg kun tilføie, at hvad Du (vi) end beslutte m.H.t. Dit Ophold her hjemme; saa vogt Dig for at lade det faae Indflydelse paa Poulsen el. Andre.
Din
Fader.
