Marie Oxenbøll til Henrik Pontoppidan
24. juni 1876
[24.6.1876]
Kjære Henrik!
Det Brev, som vi modtog imorges, var meget kjærkomment og længselsfuldt ventet, thi det stod for mig som et heelt Eventyr, at Du var draget til fremmede Lande. Det er jo egentlig ikke noget saa mærkeligt i vore Dage, men det kom saa overraskende for mig. Gud føre Dig ved sin gode Haand paa disse underlige vildsomme Veie og give Dig Udbytte og Opmuntring deraf. [...]
Vi ere nu igjen i vort gode, gamle Hjem og har forefundet det i god Stand; endogsaa Julie er ret rask og kjører dagligt ud [...]
Vi fik ikke Knud med hjem, da han først vilde gjøre nogle Smaa-Udflugter i Sjælland; i disse Dage vilde han og Erik gjæste Nykøbing. Det var jo meget fornøieligt at baade Knud1 og Rohde2 fik saa godt Udfald af deres forskjellige Examiner; [...]
Jeg vilde nok ønske at jeg kunde see Dig vandre om paa Eventyr og hvorledes Du bjerger Dig igjennem under de mangeslags Forhold; jeg synes Du maa være ganske fremmed for Dig selv. Og hvorledes mon det gaar Dig med Varmen; maaskee har Du ikke saa meget af den, som vi. Fru Duus fortalte, at der var næsten altid Regn om Sommeren i de Egne. Jeg haaber paa at vi snart hører fra Dig igjen. [...]
Nu har jeg givet Dig en heel Deel Besked om os Alle og har kun at tilføie mange kjærlige Hilsner, især fra Fader, der følger Dig med megen Interresse og Glæde. Gud give Dig at reise og vende hjem under gode og lykkelige Kaar.
Din trofaste
Moder