Martin Andersen Nexø til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Espergærde. 20. marts 1906

Artismen en pestilens

Espergærde 20. Marts 1906

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Jeg har været forhindret i at svare Dem før, og vil nu foretrække at sende disse Linjer efter Deres Hjemmeadresse, da De muligvis har skiftet Opholdssted og jeg af Erfaring kender Italienernes Maade at viderebesørge paa.

Deres Brev gjorde mig meget glad. Det var jo helt for min egen Skyld jeg tilegnede Dem Bogen, jeg trængte til at faa rigtig sagt engang, hvor højt jeg sætter Dem. Og jeg var slet ikke vis paa at De brød Dem om at høre det. Derfor kom Deres Brev saa glædeligt.

Og Tak fordi De saa venligt giver mig Plads dèr hvor ogsaa jeg helst vil være. Artismen har altid været mig en Pestilens, jeg føler mig ilde tilpas, hvergang jeg staar over for denne Jongleren med Tillægsord, som faar Folk herhjemme til at smaske og tale om "Stil"! De betydelige Digterværker har ingen "Stil" men faar al deres Lys og Glans indefra. Ordene 2 bliver borte i dem. Det er Deres Fortjeneste, at Begrebet "Stil" ikke kan anvendes paa Dem, saa selv den behændigste Filolog kommer til kort og maa erklære Dem for forældet. Det er "Københavneriet" – Østersganen der staar og skal bedømme det gode danske Rugbrød. Jeg forstaar saa godt Deres Stolthed over at give Nationen Livets sunde Kost og Deres Foragt for Køgemesterlavet med dets forskellige Sauce-Kunstnere.

Sven Langes Ydelse1 har jeg læst, den er for mig en overflødig Bekræftelse paa det samme. Desværre er snart sagt al Kritik i Hænderne paa disse spegede Asfaltslidere, der kan gribes saa stærkt af Foraarsfornemmelser, at de maa til Paris og se Boulevarderne springe ud. For dem som for Middagsgrossereren afhænger alt af Platmenagen, sund Kost faar ikke deres Spytkirtler til at fungere, der maa skarpe Sager til. En almindelig Gavl skal allermindst ligne et sygt Ansigt – hellere en spejdende Skøge – før de kan erkende den.

3 Der er et Ord, som hades nu i alle de smaa æstetiske Kliker i København og forfølges med alle til Raadighed staaende Midler – Sundhed. Det er af folkelig Oprindelse, og De har Deres store Part i det. Det kom ind til Byen med Blæsten fra de brede Marker, og ved en Misforstaaelse gav Povl Levin2, der har fremragende Ævner som Vejrfløj, sig til at hvine Ordet af alle Kræfter. Men naar en sund Bog lægger sig paa hans Bord, kender han den ikke, og hans Lede bliver dobbelt blegfed. De er alle éns, der lugter af Raaddsvampe3, hvergang de rører paa sig.

Jeg ønsker Dem det bedste Udbytte af Rejsen for Deres Helbred, og glæder mig til en Dag at se Dem herhjemme igen i fuld Arbejdskraft.

Med venlig Hilsen
Deres hengivne
Martin Andersen Nexø

 
[1] Ydelse: Sven Langes essay "Henrik Pontoppidan" i Det ny Aarhundrede, 1906. tilbage
[2] Povl Levin: af MAN betegnet som "den mest mavesure Kritiker" (Houmann). tilbage
[3] Raadd: således bogstaverer Nexø så man kan se forskel på "Råd" og "Rådd". tilbage