Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Drosselvej 6. 12. maj 1935

vi to skal ogsaa en Dag danse

Drosselvej 6 12/5 35

Min kæreste Herre og Ven!

Først beder jeg Dem undskylde, at jeg stadig maa skrive med Blyant, men Pennen vil ikke følge med, den ligger ikke fast i Haanden, og saa bliver Skriften endnu vanskeligere for Dem at læse end dette Surrogat for en Skrivelse. Men allerførst burde jeg jo have sagt Dem Tak for Bogen¹, som jeg lige har kigget i, og allerallerførst Tak for det medfølgende Brev! Hvor saadant et Brev gør baade godt og ondt! Godt, fordi det bærer Præg af Deres varme Venskab for mig – og ondt, fordi det jo dog kun er en svag Erstatning for et Samvær, som jeg nu har savnet i lange Tider, og som jeg daglig længes efter at kunne genoptage. Men en Dag maa det vel lysne – vi har jo begge haft vore Plagerier og Bekymringer i den Tid, der er gaaet, og hvis der var Retfærdighed til, burde den snarest tage Syvmilestøvlerne frem og kigge her ned til Drosselvej og Holmegaardsvej.

Af Oplevelser har jeg jo ikke mange – jeg trisser mine Ture, kigger lidt i en Bog eller et Blad uden at nogen af Delene formaar at fastholde min Opmærksomhed. Er det, fordi man bliver ældre, eller 2 er det, fordi det meste, af hvad der skrives eller foregaar til syvende og sidst er saa forvirret, at man hellere vil lade det sejle sin egen Sø end selv at drukne med alt det andet i det store Skibbrud, som vor Tid er blevet. Men Ungdommen danser sorgløst paa Vulkanen – naturligvis, enhver Ungdom har danset, ellers sank det hele sammen i Modløshed og Haabløshed. Og vi to skal ogsaa en Dag danse om Suppegryden, vær vis derpaa, tømme vor Snaps og slukke Ilden med Hvidtøl. Hvor jeg glæder mig til den Dag! Underligt at tænke sig, at alt det, som er saa selvfølgeligt, naar man er i fuld Vigueur, synes En saa fantastisk og eventyrligt, naar Vingerne er stækket, saa Luften ikke kan bære. Skrev De ikke engang en Fortælling: Naar Vildgæssene drager forbi? Skal vi to gamle Svende saa en Dag springe i Luften af Glæde over Gensynet og svæve som de to Erkeengle, vi er, henover Holmegaardsvej ind paa Bakken og faa os en Svingom med den dansende Ungdom derude. Bed derom, som jeg beder derom – og saa paa Gensyn en skønne Dag før vi venter det!

Hjertelig Hilsen herhjemme fra

Deres hengivne
Henri Nathansen