Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Drosselvej 6. 8. februar 1933
Georg Brandes’ Ansigt
Drosselvej 6 8/2 33
Kære Herre og Ven!
Tak for vedlagte1, som jeg med Glæde har læst. Hvor var dog G.B.s Ansigt smukt, naar det ikke aabenbarede sig i Tribunens Projektørlys, men straalede rent af Aand og Sandhed i Lønkammeret. Ingen Forvrængning af Sympati eller Antipati, naar det gjaldt Menneskehedens store afgørende Spørgsmaal, som bundfældede sig i hans medfølende Sind.
Jeg har engang set en Udtalelse af Dem – jeg tror i Anledning af G.B.s Død. De sammenlignede dèr G.B. med en arabisk Hingst2, hvis Blod ikke lod sig 2 blande med vore hjemlige Knapstruppere og Frederiksborgere. Ak, ja – han havde Ild i Blodet! Tror De ikke, at de smaa Forhold herhjemme gjorde ham selv mindre, end han af Natur var? Og vilde han ikke i et stort Land under store Forhold have faaet de rette Vækstbetingelser for sine ualmindelige Evner? Selvom vi begge kan se hans Fejl og personlige Brist, vil vi dog begge ære og elske ham, saa længe vi lever. –
Tak for sidst. Deres Venskab er mig en Trøst i al Tidens Troløshed og Forvirring.
Deres hengivne
Henri Nathansen
