Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Skibstrup. 2. august 1913
jeg er salig i min Tro
Skibstrup pr. Hellebæk
2 Aug 131
Kæreste Herre!
Tak for Deres Kort. Marcellus fik Deres Hilsen og blev glad. Jeg sidder her med et elendigt Penneskaft og en endnu værre Pen foruden et af mine kendte Anfald af Skrivekrampe. Udenfor i Plænen dovner Marcellus med Viv og min dito. Her er selve Idyllen midt i det idylliske Danmark, Solen staar stille og Køerne tygger Drøv. At jeg under disse Omstændigheder er forfalden til Lediggang, Skraatobak (Gentlemantwist) og Romtoddy og lang Pibe henad Aften forundrer Dem ikke – De kender mine Laster og har ofte tilgivet det Udslag, de giver sig paa Tryk.
Fra Lis Jacobsen kan jeg hilse – vi var hos hende og Mand2 forleden og havde 2 en meget munter Aften. Igaar besøgte jeg i Hornbæk Fru Land og Kohls, som boer dernede. Rung ventes en af Dagene – saa er den saakaldte "Lagkage" atter samlet. Jeg tænker ofte tilbage paa de første Aar i Allégade, da vi boede reolvis ovenpaa hinanden i 3 Etager3. Det var lykkelige Aar, og jeg tror aldrig, Venskabet fra denne vor Sturm-und-Drang-Periode vil slukkes. Saa vidt forskellige vi alle var, forenedes vi i en Følelse af vor Virksomheds Alvor, og skønne Forhaabninger vinkede i det Fjærne. Alt for hurtig bliver man en Generation og indrangeres under en Varebetegnelse, hvor enten det er Firserne, Halvfemserne eller noget andet ligegyldigt Samlermærke. Jeg føler mig gudskelov stadig som en ung Mand, der stræber mod noget, som jeg ved, jeg aldrig naaer. Jeg sagde en Dag til min Kone, da jeg lige var færdig med et nyt Arbejde: "Jeg er saa lykkelig, som om 3 jeg havde naaet Nordpolen." Hun svarede: "Eller som om du troede, du havde naaet den."
Dog, jeg er salig i min Tro. Jeg føler mig i vigueur og i Harmoni med mig selv. Jeg ser mere og mere min Begrænsning – det er det første Skridt mod de evige Højder. Jeg naaer vel i Livet en eller anden Milepæl eller Kilometersten, som det nu saa upoetisk hedder, og lægger mig til Hvile derunder med god Samvittighed. Og naar jeg er død, vil mine Kolleger med Glæde give 2 Kr. til en Ligsten. Farvel med dig!
Dog endnu lever jeg, og det gaar mig godt. Mit Stykke "Indenfor Murene" er i disse Dage solgt til New York og paa Vej til at sælges i Paris. Og tænk Dem, er det ikke godt skuldret – det er spillet i 140 Byer i Tyskland, og Berlin kommer først i October. Jeg maa jo være henrykt og er det ogsaa – for saa 4 vidt.
Reumert og jeg boer Side om Side og har det godt og muntert i hinandens Selskab. Han er et godt Hoved, en brav Fyr og et rigt udrustet Talent. Han omtaler ofte med Glæde det Brev, De en Gang sendte ham: Tu Marcellus eris!4 Han bliver det. Han har den danske Kunsts runde bølgende Linier – Lunet og Gemyttet. Og dertil den ikke-danske Egenskab: Energien, som De vist en Gang har sagt var det halve af Talentet.
Undskyld nu, kæreste G. B., Pennen og Skrivekrampen. Gid De snart maa blive rask og gaa et arbejdsomt Efteraar i Møde med Deres vante Liv og Kraft. Dog synes jeg, De skulde nøjes med England denne Gang. Jeg hørte for nogen Tid siden om det glimrende Navn, De havde derovre.
Mange Hilsner fra os alle
Deres
H. N.
