Georg Brandes til Henri Nathansen
3. august 1913

Jeg kan yderst slet Engelsk

*1913 3 August1

Kære Henri Nathansen

Det er mig en stor Tilfredsstillelse, at der er nogen, særligt Dem, hvem det gaar godt. Det er lykkedes Dem i forholdsvis meget ung Alder at opnaa hvad andre forgæves attraar hele deres Liv: Anseelse og Indtægt. Jeg synes, det dramatiske er et fortræffeligt Fag for den, der har Greb paa det.

Jeg har siddet oppe nogle Dage, men jeg har været eller er saa overordentlig haardt angrebet at jeg endnu ingen Tillid har. Det gør ondt allevegne, ganske bortset fra Svækkelsen efter 7 Ugers Sygeleje.

Meget ofte rinder Macbeths Ord2 mig ihu: All is but toys: renown and grace is dead. The wine of life is drawn; and the more lees Is left this vault to brag of.

2 Det er ikke, som De mener, at jeg kan sende Afbud til Rusland. Mine Forelæsninger i Petersburg i Oktobers Slutning er længst berammede. Og fra Rusland maa jeg gaa direkte til England. Det kan let blive mit Livs afgørende Nederlag; thi jeg har med Sygdom helt spildt de Maaneder, hvor jeg skulde udarbejde de vanskelige og endnu aldeles ikke forberedte Foredrag til England. Begynder jeg først, naar jeg er rask, bliver der ikke Tid til at faa alt dette oversat paa Engelsk og indstuderet. Jegt ser ikke Muligheden. Man har allerede krævet Manuskripter i England. Og ingen Linje er skrevet eller kan af mig nu skrives. Jeg er altfor medtaget.

Paa samme Tid stiger Anstalterne til min Modtagelse i England mig aldeles 3 over Hovedet. Jeg skal foruden i London (én Gang offentligt og én Gang ordnet af The Times) tale ved Universiteterne i Oxford, Cambridge, Manchester, Sheffield, Bangor, Aberystwyth, Edinburgh, Glasgow. Jeg kan, som De véd, yderst slet Engelsk, har aldrig talt det offentligt uden i et Par korte Bordtaler, saa det er meget muligt, jeg blot gør Fiasco. Jeg er allerede indbudt til en stor offentlig Banket i London til min Ære; til private Middage; til at indfinde mig hos den største Fotograf, hvis jeg ikke ønsker, han skal komme til mig osv.

Og her sidder jeg, syg og endnu ude af Stand til at gaa en Gade ned.

De Herrer og Damer i Skibstrup, der begynder deres Kunstnerliv og er i Opgang, er at prise lykkelige. Jeg gør det af et godt Hjerte.

Deres G. B.

 
[1] søndag. tilbage
[2] Ord: Macbeth, 2. akt, 3. scene, hele replikken lyder:

Had I but died an hour before this chance,
I had lived a blessed time; for, from this instant,
There 's nothing serious in mortality:
All is but toys: renown and grace is dead;
The wine of life is drawn, and the mere lees
Is left this vault to brag of.

tilbage