Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Skagen. 9. juni 1912

Misundelsen naaer mig

Skagens Badehotel
Grenen, d. 9 Juni 19121

Kæreste Herre!

Tak for Deres Brev. Det er trist, at De igen er syg. Nansen spurgte mig netop, da jeg fik Deres Brev, om De ikke kom her op. Og saa aabnede jeg det og saa', at De atter var lænket til Stuen. Et Gode er det jo, at Sommeren er saa afskyelig, at man ikke kan gaa to Skridt udenfor Døren, før Regnen pisker og man styrter i Læ. Idag er det begyndt at lette lidt. Naar vi nu om et Par Dage tager herfra, straaler selvfølgelig Solen. Saa gaar Rejsen pr. Cykle sydpaa, først til min kære Fødeby Hjørring, hvor jeg agter at afsøge alle Minder ligefra Høckes Have2, hvor jeg første Gang stjal en Pære af Kundskabens Træ, til Springvandspladsen, hvor jeg til Straf skal hyldes af Byens Borgere paa "Hotel Skandinavien". Fra det danske Weimar kører vi over Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg, Skjoldborg3, Vejle og gennem Fyen hjem. Enten det nu bliver paa Cykle eller Jærnbane. Men bliver den Medvind ved, som jeg har haft dette Foraar, og som har opflammet mine kritiske Kolleger til høje Klagesange, senest den lille W. C. Nielsen4 i Jacob Levins Tidsskrift, haaber jeg at komme tilbage med egen Befordring.

A propos W. C.! Nansen laante mig "Tilskueren", og jeg 2 saa Ekskrementerne. De saa ud som andre Lorte. En af dem lignede Poul Levin5. Ellers lignede de alle Faderen op ad Dage.

Men bort fra de danske Stinkpotter. Her er trods Regn og Blæst dejligt. Alt ligger saa langt borte, selv Misundelsen naaer mig kun ad den lange Postvej. De Mennesker, der boer her er hæderlige Mennesker, der ikke befatter sig med Litteratur. Ja, en Forlægger er her altsaa, men han er venligsindet, skriver ikke mere. Jeg tænker et Øjeblik paa, hvor Retfærdigheden og Retsindigheden maa være sjælden i Danmark, naar en dansk Skribent uimodsagt i vort eneste Tidsskrift kan behandle en anden dansk Skribent som Forbryder og gement og perfidt kan udslynge Skældsord og forvanske hans Arbejde. Men saa lader jeg i næste Øjeblik Tankerne fare andre Steder hen. Hvorfor vente Retsindighed og tro paa Retfærdighed? De har jo selv saa ofte benægtet, at de fandtes. Og jeg maa vel tro Dem paa Deres Ord.

Vi er raske og friske. Af Seværdigheder har vi besøgt Drachmanns Grav, Erna Juel-Hansen6 og Brodersens7. Hos de sidste har vi haft fornøjelige Timer. Forøvrigt tilbringer vi den meste Tid med at le over vore egne og andres Daarskaber. Det giver rigeligt Stof til Underholdning.

Lev nu vel og vær hjærtelig hilset af

Deres hengivne
Henri Nathansen

 
[1] søndag. tilbage
[2] Høckes Have: købmand Søren Hücke (f. 1805) var nabo til købmand Herman Nathansen og familie i Strømgade i Hjørring (folketælling 1870). tilbage
[3] Skjoldborg: antagelig digteren Johan Skjoldborg, der 1907-14 boede på Dynæs ved Julsø overfor Himmelbjerget. tilbage
[4] W. C. Nielsen: d.v.s. forfatteren L.C. Nielsen, som i en artikel betitlet "Det kgl. Teater" i Tilskuerens juninummer 1912 (s. 601-606) anmeldte Indenfor Murene. tilbage
[5] Poul Levin: (1869-1929) redaktør af Tilskueren siden 1910. tilbage
[6] Erna Juel-Hansen: (1845-1922) forfatterinde, Holger Drachmanns søster. tilbage
[7] Brodersens: der må være tale om kæmner Johan Friederich (Hans) Brodersen (1858-1943) og hustru Henriette (Henny), som boede i "Hvide Hus" ved Plantagen. Henny Brodersen (1868-1960) var maleren P. S. Krøyers veninde og støtte de sidste år inden han døde i 1909. tilbage