Georg Brandes til Henri Nathansen
9. juni 1912

kronisk, snart permanent

[søndag] 9 Juni 12

Kjære Hr. Nathansen

Det blev værre end jeg troede. Jeg har allerede i flere Dage paany ligget ubevægeligt udstrakt. Min Sygdom, der var kronisk, er snart permanent. Og da ingen véd, hvoraf den kommer eller kjender noget Middel imod den, er det ikke opmuntrende. Den egner sig desværre overmaade daarligt for mit Temperament. Det er raffineret af "Styrelsen" at give det utaalmodigste og uroligste Mske en Sygdom, der kræver uendelig Taalmodighed og ubetinget Ro.

Tilmed er i den sidste Tid adskilligt indtraadt, der har sat mig i den stærkeste Sindsbevægelse, saa Roen er dobbelt ulidelig. Jeg stod lige i Begreb med at foretage en Rejse, da jeg paany blev skaaret ned.

Nu er det varmt, saa jeg haaber De har det dejligt paa det dejligste Sted.

Deres
G. B.