Erik Henrichsen til Henrik Pontoppidan
13. maj 1904

Jeg betragtes som "reaktionær"

13 Maj 04.

Kære Hr. Pontoppidan.

Jeg vil endnu idag skrive et Par Ord til Dem til det Tak for det Brev, jeg imorges modtog fra Dem. Jeg ligger paa Rejse ud til Dem, og hvis jeg ikke i Onsdags havde faaet en Indbydelse til igaar, som jeg nødig vilde sige Nej til, havde jeg overrasket Dem igaar i Hillerød. Desværre kommer der vist igen Forhindringer paa Søndag, men jeg kommer nu i hvert Fald en Dag i den allernærmeste Tid.

Saa bedrøveligt det end er at maatte tilstaa det, var Deres Brev mig en formelig Lettelse. Mine Planer er nemlig i Mellemtiden siden sidst paa den forsmædeligste Maade røget i Lyset. De har faaet Ret imod mig. Ved at sondere Terrænet nærmere blandt mine "Ideologer" har jeg nemlig mødt fuldkommen Ulyst til at deltage i en saadan beskeden Aktion, som den jeg havde tænkt mig. "De maa ikke regne med mig" – er det Svar, jeg har faaet. Eller ogsaa har de svaret mig, at deres Interesse 2 ikke var ved "Dagens Kamp", eller i hvert Fald kun 1/3 Del af den. Resten tilhørte nemlig den stille Syslen i Videnskabens Urtegaard. Jeg troer ikke, at jeg kunde mønstre andre end Johs. Jørgensen og Har. Nielsen; de andre vil ikke noget, eller i hvert Fald ikke noget, som jeg dirigerer; jeg har end ikke mødt den fornødne rent personlige Sympati. Saaledes forekommer det mig – men maaske er jeg i den sidste Henseende bleven mistænksom.

Hertil kommer jo det værste, der kunde ske, det, som jeg mest af alt har frygtet i den sidste Tid, nu er sket, nemlig at "Politiken" igen er blevet radikal og oppositionel1, og at, hvad der er mig en Gaade, at denne, den√ sørgeligste Ruin, noget menneskeligt Øje endnu har skuet, dette opgalvaniserede Lig, der ikke skulde synes at kunne tiltrække andre end saadanne Aadselgribbe som Carl Ewald, at det vedblivende øver sin Trolddom over unge idealistiske Mennesker.

Denne Begivenhed har for mit Vedkommende haft to praktiske Virkninger, den ene en Følge af den anden. Under denne Situation 3 betragtes nemlig min agressive Holdning overfor dette Blad, hvis Ungdom er evig og hvormed Udviklingen i Danmark aabenbart har sagt sit sidste Ord, som "reaktionær". Jeg ved, at man for fuldt Alvor i den saakaldte radikale Intelligens har sat mig i Gabestokken som saadan. Dernæst har de Velhavere, som underhaanden havde stillet mig i Udsigt at jeg kunde faa Penge hos dem, – og som hørte til det liberale Borgerskab her i Byen, men var misfornøjede med "Pol" i dens tidligere Fase, – vendt mig Ryggen og unddraget mig deres Velvilje, da jeg er "blakket".

Vi er begge i Øjeblikket temmelig "hjemløse" i det offenlige Liv; jeg haaber, at der af denne fælles Skæbne maa udvikle sig en personlig Sympati, som jeg vilde betragte som et udmærket Udbytte af vore Forhandlinger. Tak for Deres venlige Udtalelser til mig. Om den Sympati og Respekt, jeg nærer for Dem, troer jeg, at jeg ikke behøver at udtale mig yderligere for Dem. Den kan De stole paa.

Jeg begriber, at denne hjemløse Stilling nok kan drive en uafhængig Mand som Dem til at gribe den Tilskyndelse, Deres lille 4 Piges Sygdom giver, og drage bort til Udlandet. Desværre mærker jeg, at denne Lyst dukker op rundt omkring blandt vore Ligesindede, og hvis jeg var frit stillet, vilde jeg vel ogsaa fristes deraf.

I denne Sommer skal jeg af Hensyn til mit Helbred have en lang Ferie, men jeg bindes tvinges til at være i Nærheden af Kjøbenhavn. Jeg tænker at begynde Kampagnen2 i Hornbæk hos Frk. Friis3. Dèr har De jo ogsaa været engang, og kunde mon ikke Deres lille Patient have godt af lidt Havluft nu inden den bl inficeres med Kjøbenhavnerluft?

Paa Gensyn og med Hilsen til Deres Hustru.

Deres hengivne
Erik Henrichsen

Hvor De har Ret i det, De skriver om "Musiken"!

 
[1] "Politiken" igen er blevet radikal og oppositionel: det er vanskeligt at sige hvortil EH præcis hentyder. Hvis det da ikke skulle være at avisen fra 12. februar begyndte at udsende sit Ekstra Blad om den russisk-japanske krig. tilbage
[2] Kampagnen: fra fr. campagne, må her blot betyde "landopholdet". tilbage
[3] Frk. Friis: Anna Regine Friis, f. 1850 (datter af storkøbmand og ølbrygger Carsten Friis i Næstved). Hun kom til Hornbæk i 1881 og ejede iflg. folketællingen 1890 et pensionat der. Folketællingerne 1901 og 1906 oplyser at hendes pensionat (matr. nr. 27b) lå ved Horneby Sand tæt ved stranden nær Trouville. tilbage