Julie Hegel til Henrik Pontoppidan
23. maj 1909

Bjørnson en Skuffelse ikke at træffe Dem

[23.5.1909]

Kjære Pontoppidan!

Vi beklager begge, at vi ikke faar den Fornøielse at se Dem og Deres Frue imorgen. Først fordi det havde været os en Glæde endelig engang igjen at se Dem i vort Hjem, og dernæst fordi vi ved, det vil være Bjørnson en Skuffelse ikke at træffe Dem. De var blandt de første han nævnede, som han 2 glædede sig til at gjense. Men nu kommer jeg med et Forslag. Min Søn og hans Hustru har spurgt B.Bs om de vil komme til dem idag Kl 6½, og de har nu bedt mig spørge Dem, om De og Deres Frue ikke vil spise sammen med dem hos dem idag?

De vil gjøre Frederik og hans Kone en Glæde og Ære ved 3 at besøge dem.

De maa ikke synes dette er paatrængende, det er kun et Udslag af Lyst til at glæde dem1 selv og B.Bs. Adressen er Østerbrogade 4 St, og Telefonnummeret 8662.

Venligst Hilsen!

Deres hengivne
Julie Hegel

 
[1] dem: med lille forbogstav. tilbage