Henrik Pontoppidan til Julie Hegel
Sendt fra Rigshospitalet. 21. maj 1911
sværtet Tilværelsen uudholdelig
[påtegnet (af KB?):] 318
Rigshospitalet
21/5 1911
Kære Fru Hegel!
Jeg er Dem og Deres Mand1 meget taknemlig for den venlige Deltagelse, De har vist mig under disse Dages Genvordigheder. De mange smukke Blomster, hvormed De har glædet mig, har givet mig en god Erstatning for den usædvanlige Løvspringspragt, hvorom jeg hører så meget og som jeg er gået tabt af. Det er jo uheldigt for mig, at det netop i År skal være en så enestående Maj; men iøvrigt har jeg ingen Grund til at beklage mig. Jeg er 2 lykkelig over at være bleven befriet for en Lidelse, som i de sidste ti-tolv År mangen Gang har sværtet Tilværelsen for mig næsten til det uudholdelige. Helt er jeg nu heller ikke lukket inde fra Solen og Sommerluften. Forholdene har på Rigshospitalet med dets mange moderne Indretninger gør i det hele Opholdet så fri for Savn som det er muligt. Hver Dag bliver jeg i min Seng kørt ind i en Elevator og hejset op på en bred Altan med Sol og Læ og den herligste Udsigt over en Del af Byen.
Herfra sender jeg Dem og Etatsråden den venligste Hilsen og Tak.
Deres ærbødige og hengivne
Henrik Pontoppidan.
