Richardt Gandrup til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Aarhus. 18. december 1923

Deres anerkendende Ord

Kære Hr. Henrik Pontoppidan.

Jeg takker Dem for Deres Brev, som det glædede mig meget at læse. Naturligvis havde jeg ikke ventet, at mine Bøger skulde vække Deres udelte Bifald, og at De kun skulde have anerkendende Ord om dem. Men jeg var næsten fuldt forvisset om, at De vilde anerkende de Bestræbelser, hvorudfra jeg har skrevet, og i denne sidste Henseende siger Deres Brev mig, at jeg ikke har taget fejl. Jeg vil ikke forsøge at give grundigt Udtryk for, hvor meget denne Anerkendelse betyder for mig, men kun takke Dem for den.

Som kun rimeligt er, har jeg en Del at sige til Forsvar for det pathologiske i "Mørket" og den vedholdende Dvælen ved sjælelige Abnormiteter; men 2 da De stiller en Samtale om Bøgerne i Udsigt, vil jeg ikke komme Tingen nærmere her. Jeg haaber engang i Januar at kunne efterkomme Deres Indbydelse.

Jeg har nyligt læst Søibergs Bog1, som jeg finder meget smuk; den er jo een af de faa Oaser i Efteraarets digteriske Ørken. Utroligt mange daarlige Bøger har jeg i de sidste tre Maaneder maattet læse.

Med Ønsket om en glædelig Jul for Dem og Deres fra min Kone og mig er jeg

Deres hengivne
Richardt Gandrup

Aarhus, 18-12-23.

 
[1] Bog: Meta, 1923. Når anmelderen Gandrup nævner netop den, kan det være fordi Harry Søiberg havde tilegnet Pontoppidan sin trilogi De levendes Land (1916-20), der derfor kan have været samtaleemne mellem de to i Svejbæk. tilbage