Harry Søiberg
Forfatteren Harry Søiberg (1880-1954), født i Ringkøbing, blev udlært som bogbinder, men var i sin ungdom fuld af uindfriet udlængsel og eventyrlyst. Politisk engageret i arbejderbevægelsen kom han omkring 1900 til København hvor han forgæves søgte at tage en studentereksamen som forberedelse til det forfatterskab som tog sin begyndelsen med Syg Slægt (1904), en bog der kun mødte spot fra kritikken. Derefter skrev han en knaldroman, Under Kampen, der først blev udgivet heftevis i kolportage 1907-08. Novellesamlingen Øde Egne fra barndommens Jylland blev i 1906 hans gennembrud. Han var hele sit liv lige så omrejsende som Pontoppidan som han tilegnede sidste bind af sin prisbelønnede trilogi De Levendes Land (1916-20)1, skrevet i bevidst modsætning til De Dødes Rige.
Pontoppidans forhold til Søiberg begyndte i efteråret 19072
Pontoppidans venskab med Søiberg blev grundlagt efter Holger Drachmanns begravelse på Skagen i januar 19083 hvor Søiberg uopfordret trådte frem ved gravhøjen og læste et hyldestdigt4. 116 breve fra Pontoppidan til Søiberg er bevaret og 108 den anden vej. Af Pontoppidans breve er 12 aftrykt i Bay & Bredsdorff. Kun to breve er endnu oplagt her på netstedet. Efter Pontoppidans død skrev Søiberg "En Mindekrans" til Henrik Pontoppidan til Minde (1944).