Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 2. december 1927
Einar Thomsens livssyn
2. Dcbr. 27
Kære Pontoppidan. – Jeg synes, det er saa længe siden jeg hørte noget fra Dem, saa jeg vil gi et lille Kvæk fra mig, saa faar jeg maaske et lille Kvæk igen. Jeg har ogsaa medfølgende Anmeldelse1 af "Mands Himmerig" som Anledning. Jeg ved ikke, om den ellers er kommet paa Deres Vej. Hvis ikke vil den maaske interessere Dem. Fredrik Böök anses jo for at være Sveriges bedste Boganmelder. De ved jo nok, at det var ham, der var Professor i Lund men lod sig lokke til Stockholm af Svenska Dgbld. svimlende Gagetilbud – noget op imod 50000 Kr. Han skriver Fanden et Øre af og har jo allerede en mægtig Række Værker af eget Fabrik i sin Reol. Og han er kun 44 Aar. Jeg synes Anmeldelsen er god, og den vil nok skaffe Dem Tilvækst af Læsere i Sverige. Deres Tal vokser nok ogsaa jævnt og sikkert her hjemme. Jeg ser i et Blad at Bogen har naaet de 80002.
Her fra min "Hytte" er intet af særlig Interesse at meddele. Jeg har det som sædvanlig. Dagene gaar den ene som den anden med Avislæsning, lidt Skriveri, en Spasertur, Maaltider og Læsning i min Aftenkrog.
2 Er det Elses Einar, der er ude efter "Tidens religiøse Ansigter" i sidste Hft. af Tilskueren3. Der er saa meget i Artiklen, der kunde tyde derpaa synes jeg efter en Samtale, jeg engang for endel Aar siden hade med ham en Søndag Formiddag paa Bromolen ved Helsingørs Havn. Jeg tror, han var kommet lige fra Kirke. Det Indtryk, jeg dengang fik af hans Livssyn kunde godt harmonere med det kraftige næstsidste Stykke i Artiklen4. Det er egenlig underligt, at Einar Christiansen ikke værdsættes mere af sin Samtid, end Tilfældet er. Naar man læser hans Skuespil5 tages man med, om man end ikke betages, men man fristes aldrig til at læse dem om igen.
Der er vel ikke nogen Forandring til det bedre i Deres Kones Befindende. Jeg tænker tit paa hende som paa dem alle derovre. Jeg faldt forleden over nogle gamle Breve fra 1914-16, mens De bode i Snekkersten. Hvor vi saas ofte dengang, og hvor vi ses sjelden nu. De skal vel ikke over og klippe Kuponer i Terminen – jeg mener til København. For saa synes jeg, De skulde lægge Rejsen saaledes, at De kunde tilbringe den første Terminsdag (Søndag den 11te) her hos mig i Helsingør. Den Dag er Banken jo lukket. Men faar jeg ikke Dem selv den Dag, faar jeg nok et lille Brev. Mange Hilsener til Dem selv, Deres Kone og Børnene
Deres hengivne
M. Galschiøt
