Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 19. august 1927
Kirkegangs-Stemning at læse Deres Bøger
19. Aug. 27
Kære Pontoppidan
De gør mig selvfølgelig kun en Glæde ved at la mig være med om Korrekturen ved Deres nye Bog. Jeg hade i sin Tid megen Fornøjelse af min Gennemlæsning af "Fra de dødes Rige", og min Interesse for, hvad De skriver, er ikke blevet mindre siden da. Jeg har for ganske nylig atter læst Muld og det forjættede Land, Nattevagt og Højsang foruden adskillige af Smaastykkerne i 2 Binds Udgaven, som til Stadighed ligger fremme paa min Kones Skrivebord1 og derfor ofte falder mig i Haanden, og der er altid noget af en Kirkegangs-Stemning i mig, naar jeg sætter mig til at læse i Deres Bøger, en Følelse af beroligende Tryghed, som jeg gir mig hen i og nyder. Jeg glæder mig derfor til den nye Bog ogsaa til at skulle læse den "med Ansvar", selv om det kun blir overfor "Brølere" og "Tanketorsk". 2 Jeg afholder mig vel alligevel ikke helt fra mulige smaa kritiske Bemærkninger, som De jo kan ignorere eller trække paa Skulderen af. Vi kan vel bedst gøre som sidst: Trykkeriet læser en første Korrektur og tilsender Dem og mig saa samtidig den anden. Jeg gør saa mine Rettelser og Bemærkninger paa Særpapir med Angivelse af Side- og Linietal og sender Dem dem, hvorefter De selv saa indfører i 2den Korr. hvad De godkender. Vil De yderligere at jeg skal læse en 3. Korr. efter de af Dem foretagne Rettelser, skal jeg gerne gøre det og derefter sende Dem Korrekturen. Fra sidste Gang ved De, at jeg besørger Arbejdet omgaaende.
Jeg vil gerne snart høre fra Dem igen og faa lidt mere at vide om hvordan det staar til med hele Livet i Svendborg og med Deres Fremtidsplaner. At der ingen Forandring Fremgang er i Deres Kones Befindende gør mig ondt, men der er da altsaa heller ingen Tilbagegang. Det gælder saa om Taalmodigheden kan holde ud. Jeg hørte igaar gennem Fru Gustav Rink, der lige var kommet fra sit Hjem i Svendborg (Riber) at Einar Th. 3 gjorde megen Lykke ikke mindst blandt Byens Damer og var meget afholdt af Sygehusets Befolkning, baade Patienter og Medhjælpere. Dr. Reinsholm er en god Ven af Riber-Familien. Ogsaa Elses smukke Apparition fremhævdedes. Alt tydede paa, at Familien befandt sig vel i Svendborg, hvad ogsaa Elses Brev forleden bekræftede.
Her staar alt vel til. Jeg har haft længere Besøg af Fru Lorenzen og hendes Drenge og har f. T. Olga og hendes yngste Datter i Besøg. Drengene var pragtfulde. Erik, den ældste, 14 Aar, var som en Yngling paa 17, kraftig, stor og smuk og dog Barn nok til baade at falde mig om Halsen, sætte sig paa mit Skød og ta mig om Livet og løfte mig op og gaa med mig trods mine Protester. Drengene legede det meste af Dagen med Fridericias Børn, og der flirtedes meget med Agnete Fridericia og en nydelig lyshaaret Veninde, hun hade i Besøg og som var sterbens verliebt i Erik. Jeg savnede dem, da de var rejst. Olgas Besøg løber jo mere fredsommeligt og stilfærdigt af. – Jeg hade igaar en længere Visit af Henri Nathansen. Fru Jeanne meldte ham pr. Telefon, men vilde ikke selv med, hvad jeg ikke var ked af. 4 Nathansen var i fuld Vigør og syntes selv, at han hade det godt. Vor Samtale drejede sig for en væsenlig Del om Dem, om Lykke-Pers Forhold til Adam Homo, om Dem som vor Tids Paludan Müller m.m. hvorom vi ikke kunde blive enige paa alle Punkter. Han vurderede P. M. betydelig højere end jeg. Bortset fra Partier i Adam Homo keder han mig, selv om jeg maa beundre hans virtuosmæssige Behandling af bunden Stil særlig Ottaverimet og hans sublime Skildringer af over- og underjordiske Stemninger og Tilstande, som ligger udenfor mit Begreb. – Jeg drillede Nathansen lidt med Frater taciturnus Digtene og sa, at jeg var blevet overrasket af Smædeversene om Daniel Jacobson, da jeg trode, han satte saa stor Pris paa ham. Det vilde han imidlertid ikke ind paa, saa jeg fik ikke Rede paa, hvad der var kommet dem imellem. – Det var i det hele en meget fornøjelig Visit, og han lovede snart at komme igen.
Saa hører jeg nok snart fra Dem igen og faar lidt at vide om Deres Fremtidsplaner. Med mange Hilsener til Fru Pontoppidan og Børnene!
Deres hengivne
M Galschiøt
