Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 23. juli 1922
Eftersommer-Ophold
23. Juli 22.
Kære H.P. – Den staar jo paa 65 imorgen. Saa maa jeg da møde med min Lykønskning i Dagens Anledning. Jeg ber Forsynet skaane Dem for Nervesmerter og gi Dem Lyst til at skrive. Evne behøver jeg ikke at be om; den har De. Tid faar De ogsaa nok, selv om De skal læse Korrektur paa ny Udgaver. Det maa alligevel være en ganske rar Ting saadan en Korrekturlæsning – ikke blot fordi man faar Lejlighed til atter at læse en Forfatter, man sætter Pris paa, men ogsaa fordi det maa gi En Fornemmelse af, at man endnu ikke er indgaaet til den klassiske Udødelighed og evige Hvile i Pragtbind i Bogskabet, Aandslivets Urnehal. Forhaabenlig har De noget paa 2 Væven derovre paa Bredhøj, hvor der nok er høj Luft og vidt Udsyn og frisk Blæst; vi trænger snart til at faa en Bog, der kan komme paa vor hjemlige Index libr. prohib.1
Med mit eget udødelige Værk2 gaar det kun saa som saa. Jeg kan ikke rigtig faa blæst Livsaand ind gennem Næseborene paa det; endnu lever det ikke, og det maa det jo for at kunne dø og blive udødeligt – men det kommer maaske med Tiden. – Tiden, ja! Jeg har lige haft et lille Formiddagsbesøg af Niels Møller. Han skriver paa en alm. Litteraturhistorie til Gyldendal, og er nogenlunde færdig med "Østen"; han tænker, at hvis han [kan] slippe fra Livrenteanstalten, vil han kunne faa Resten gjort paa 5 Aar. – Hvor saadan et ungt Menneske – han er kun 62 – kan flotte sig med Aarene. Fem Aar. Om fem Aar er De 70. – Skynd Dem!
3 Tak Fru Antoinette for det elskværdige Brev, jeg fik forleden efter at ha set mig ud efter det en Stund. Beretningerne fra Bredhøj og om Deres Sommerliv der interesserede mig meget. Jeg fortalte N. M. lidt derom, saa kunde han fortælle det til Fru Dr. Lis3, der mens han var hos mig, var hos sin Far Marcus R. paa Montebello. – Møller mente, at der blev ikke mere noget af Sommerophold derovre; ti den ældste Frk. Lis hade kun kort Sommerferie og, selv om han ikke direkte sa det, hade jeg dog en Fornemmelse af, at Fru Lis ikke brød sig om at være der. – Saa faar De ikke nok af at være der iaar, kan De vist med Lethed komme der igen til næste Aar. – Jeg har stadig ingen boende i "det gamle Hus" her; men nu og da kommer der en Forespørgsel – sidste Gang igaar – saa det kan jo være, det alligevel blir 4 bebot en Stund. Men ellers skal vi tænke paa, om vi ikke kan arrangere et lille Eftersommer-Ophold der for Dem, inden De for Alvor slog Dem ned paa Kristianshavn. Kunde Fru P. ved Hjælp af en "Formiddagspige" besørge Morgenmad og Frokost foruden hvad der ellers skal slaas ud og slaas itu osv., saa kunde De efter at ha haft Formiddag m. m. for Dem selv, komme op til mig og spise til Middag Kl. 6, hvorefter vi i Fællesskab uddannede os videre i Bridge eller Whist med flyvende Blind4. – Dette er dog altid et Motiv, det er værd at fantasere lidt over, og det overlader jeg saa til Dem og Fru Antoinette at gøre. For De tænker vel ikke paa at rejse til Bern eller Basel eller ad Heckenfeld til, naar De er blevet tilstrækkelig gennemblæst paa Blæshøj? Lev vel begge to
Deres hengivne
M. Galschiøt
