Ludvig Feilberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Amicisvej 2, Frederiksberg. 24. november 1899
udelt Fornøjelse
L. Feilberg
Amicivej 2, 2. Sal, Kjøbenhavn, V.
Den 24de November 1899
Kære Hr. Pontoppidan!
Hjertelig Tak for Deres Elskværdighed med at sende os Deres nye Bog1; vi har nu alle2 læst den med udelt Fornøjelse. Hvad der især tiltalte mig, var de smukke Naturbeskrivelser. De forekomme mig mange Steder mesterlig gjorte og mindede mig ved Valget af træffende Smaaord, Billedernes Redelighed og Ædruelighed meget om Turgénjev, min Yndlingsdigter. Han siger aldrig et Ord formeget, aldrig et svulstigt Ord, der gaar højere, end det maa. – At Naturpaavirkning kan fremkalde en Masse Skarn i et Menneske er psykologisk rigtigt. Det ligger i, at det er Raastof, den giver os, 2 Raastof der er tungt og berusende. Naar jeg har ligget paa Landet i en Ferie, varer det til hel hen i Oktober, inden jeg bliver aandelig ædru igen og faar fordøjet den svære Kost. Hvis det er Deres Mening med Bogen at hentyde dertil og sige, at man skal være forsigtig med en altfor stærk Naturpaavirkning, saa kan ingen være mere enig med Dem end jeg (idet jeg da ved Naturen tænker mig det raa og berusende i den, hvortil dens Skønhed altid hører). Jeg kunde meddele Eksempler paa, hvorledes unge Sind ere blevne i den Grad medtagne og ødelagte af denne Naturraahed, at de aldrig ganske har rettet sig, et Forhold der utvivlsomt ligger til Grund for alle de gamle Sagn om Skovtrolde, Nøkker og Ellepiger, der har handlet med de stakkels Ungersvende paa den skammeligste Maade. Det er af stor psykologisk Interesse at se en Bog pege hen paa dette Forhold. De maa have oplevet noget i den Retning. Man kommer til at tænke 3 paa, at De nu lægger Dem ud i Snertinge i den vilde Vallekildeegn, hvor Naturen netop er saa stærk præget. Det er maaske netop for at studere dette Spørgsmaal.
Jeg vil ret ønske, at De maa have det godt derude. Man kan have det svært hyggeligt paa Landet, naar man kan finde nogle Mennesker.
En ret venlig Hilsen til Dem og Deres Hustru. Kommer De til Byen, vilde det glæde mig, om De vilde se ud til Deres gamle Bakkehushjem. Ogsaa vi synes, at Ordet "idyllisk" passer paa det.
Deres hengivne
L. Feilberg
