H.O.G. Ellinger til Henrik Pontoppidan
20. januar 1937
Holten ingen Levemand
20/1 1936 [sandsynligvis 20.1.19371]
Kære Henrik Pontoppidan.
Om vi end i det sidste halve Aarhundrede – og mere – ikke har set noget til hinanden – ud over en Gang ovenpaa en af de 2 Etagers Sporvogne og en anden Gang paa en Tur til Hesselø – vil jeg dog tilskrive Dig et Par Ord ud fra "Hamskifte"2.
Det er ikke rigtigt, at "Verdens Herkules"3 er opført ved vore Komedier paa Hofteatret; det er aldrig sket.
Det er ganske ved Siden af at kalde Holten en Levemand. Jeg boede 11 Aar hos ham, til jeg i 1886 blev gift4 med hans Niece. Holten levede et overordentlig stille Liv, han kom meget lidt ud, og der kom kun en lille Kreds i hans Hjem. Dette aabnede han gæstfrit for mine Studievenner, deriblandt Dig; hans Aftensbord var altid beskedent; bagefter fik man en "Toddy" – Cognac med Sodavand og Cigarer: Alex Rasmussens Bravados, der den Gang kostede 6 eller 8 Øre pr. Stk., nu vistnok 20. Af Middagsselskaber var der 2 à 3 om Aaret, saa godt som altid Herremiddage, ca. 12 Herrer√ i Tallet. Kun 2 eller 3 Gange i de 11 Aar5 fik vi 3 Retter Mad ved disse Middage, ellers 2 foruden Dessert. 2den Ret var saa godt som altid Dyreryg, 1ste var ofte Klipfiskebudding, en Ret, man nu om Dage aldrig ser ved en Middag – dertil er den for "simpel". Man fik 3 Slags god Vin; Rødvinen var altid Lynch laborde, der kostede 1 Kr. 10 Øre Flasken. Desserten var af og til "Studenterhavre": Rosiner, Krakmandler og Dadler.
At et festligt dækket Middagsbord kan imponere en ung Student, der til daglig lever i smaa Kaar, er naturligt nok. Jeg, som ellers kan glæde mig ved en ypperlig Hukommelse trods de snart 80 Aar, erindrer ikke, at vi nogensinde har faaet Østers i Holtens Hjem, men har de indprentet sig i Din Hukommelse, er det vel rigtigt. Men som sagt: Levemaaden var meget spartansk, og det giver et ganske forkert Billede at kalde Holten en Levemand. Ved dette forstaar man noget, der ligger meget fjernt fra Holten.
Naar Du anfører, at Holten spillede Komedie med os unge, undrer det mig, at Du ikke nævner, at Steen ogsaa gjorde dette; de var i Reglen begge med, og Steen – berømt som Kobbersmedmester Smidt i "Genboerne" ved Studenter- og "Fremtiden"s Forestillinger – var endda særlig "komediegal"; ved en af Forestillingerne paa Hofteatret gav han efter sit Ønske endog en Monolog "En nem lille Ting" – Du husker den maaske – den handlede om en Lysesaks. I "Deklarationen" af Chr. Richardt6 spillede Du Topp, Steen Forpagter Klem, og Præsten spilledes af
Din Ungdomsven
H.O.G. Ellinger
